Unge røvere afsløret af kameraer
Politiets-uniformsjakke_foto_Rigspolitiet.jpg
Genrefoto Foto: www.politi.dk
To unge mænd er netop blevet dømt for røveri og trusler efter et’ togt’ i Centrumgaden i Ballerup. De blev begge afsløret af gadens kameraer.

To unge mænd på henholdsvis 15 og 16 år blev onsdag den 18. december idømt fem måneders betinget fængsel efter et groft røveri i Centrumgaden i Ballerup den 29. september 2019.

De to passede en 20-årig mand op om aftenen i Centrumgaden og med kniv truede de ham til at følge med dem til tre forskellige lokationer for at hæve penge til dem. De truede ham under hele ’turen’ med at ville stikke ham ned, hvis de ikke fik deres vilje eller hvis han meldte det til politiet.

Genkendt af politiet

Da offeret efterfølgende anmeldte røveriet kunne politiet identificere de to gerningsmænd og få dem anholdt og siden dømt via billeder fra overvågningskameraerne i Centrumgaden.

”Vi kiggede på kameraer fra både bankerne og de øvrige kameraer fra gaden og kunne se, hvem de to var. Vi havde i forvejen et kendskab til dem og kunne derfor fortælle efterforskerne om deres identitet. Det viser, at indsatsen med overvågning og vores tilstedeværelse i gaden kan give gevinst,” siger Thomas Mejborn, vicepolitiinspektør i Københavns Vestegns Politi.

Udover de fem måneders betingede fængsel med en prøvetid på to år blev det også lagt oveni straffen, at ungdomskriminalitetsnævnet skal vurdere deres sociale vilkår og altså inddrage familien i et forebyggende arbejde.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *