Til kamp mod køerne i Lautrupparken
Bilist-foto-Oleg-Mikhaylov-COLOURBOX-copy.jpg
De fleste af os sidder alene i vores biler til og fra arbejde. Men nu vil en ny app fra FDM gøre det lettere at køre sammen, og flere store virksomheder i Ballerup bakker op. Foto: Oleg Mikhaylov/Colourbox
FDM har lanceret en samkørsels-app, som skal gøre det nemmere at søge og tilbyde lift til og fra arbejde. Syv virksomheder i Lautrupparken er hoppet med på idéen.

Der er mange bilister, der hver eneste morgen hænger i kø rundt om på vejene i Ballerup Kommune. Arbejder man i de store erhvervskvarterer må man væbne sig med tålmodighed både morgen og eftermiddag.

Vi er også rigtig mange, der sidder alene i vores biler – i kø med alle vores kollegaer og naboer, der også sidder alene i deres biler.

Derfor har bilejernes interesseorganisation FDM udviklet en helt ny samkørsels-app; ’Ta’Med’, som gør det nemt at både søge eller tilbyde lift til og fra arbejde.

FDM har allieret sig med syv store virksomheder fra erhvervskvarteret Lautrupparken i Ballerup, der har meldt sig som samarbejdspartnere og derfor vil promovere appen blandt deres tilsammen cirka 7000 ansatte for at få flere af dem til at køre sammen.

Det skal være nemt

”For FDM er det ikke afgørende, hvordan man transporterer sig, men at der er gode muligheder for det. Det er baggrunden for, at vi har lavet Ta’Med, hvor vi har gjort det nemt for folk, der skal samme vej, at finde hinanden. På den måde kan de være med til at lette trængslen, der i disse år stiger især omkring de store byer. Blandt andet fordi der i gennemsnit kun sidder én i hver bil. Det håber vi, Ta’Med kan være med til at ændre på,” siger afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk.

Det koster ikke noget at bruge Ta’Med. Som chauffør må man dog skattefrit opkræve en betaling, der dækker passagerens andel af udgifterne til benzin og vedligehold med mere. Dette udregner appen automatisk.

”Vi har lagt vægt på at lave en app, der er nem og tryg at bruge. Det er vigtigt, hvis vi skal have folk til at køre sammen. Derfor har alle brugerne en synlig profil, og både passagerer og chauffører kan bedømme hinanden.

Derudover har Ta’Med en forsikring, der dækker nogle af udgifterne til en taxa, hvis ens tur bliver aflyst,” siger Torben Lund Kudsk.

Foreløbig har de lokale virksomheder Tryg, Nets, Visma, CGI, GN Store Nord, Velliv, og Siemens meldt sig som samarbejdspartnere til Ta’Med.

Man kan læse mere på Fdm.dk/tamed.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *