Elever får øjnene op for nye fag
ordblinde-industritek-1-copy.jpg
En unik mobiltelefonholder tegnet og produceret af en af eleverne fra 10. klasse. Foto: Industritekniker.nu
Innovationen er flyttet ind hos Ordblindeinstituttet i Skovlunde, hvor eleverne fra 10. klasse har brugt et par dage på at arbejde som industriteknikere.

For første gang nogensinde har Ordblindeinstituttet fået besøg af en ”uddannelse”, som møder op og har et skræddersyet projekt med i skoletasken.

Bag projektet, som strækker sig over fire skoledage, står foreningen Industritekniker.nu, som udelukkende har til formål at få flere unge til at vælge uddannelsen som enten industritekniker eller værktøjsmager.

”Det betyder meget for vores elevers tryghed, at sådan et projekt foregår her på skolen og ikke ude i byen,” fortæller skoleleder Lars Vengfelt fra Ordblindeinstituttet.

På førstedagen skulle eleverne idéudvikle og finde et emne, og det blev til en foldbar mobiltelefonholder. Dagen efter tegnede de selv emnet på computeren og producerede den i plast på en mobil 3D-printer.

”Eleverne skal få en fornemmelse af, hvad en industritekniker laver, så vi laver et realistisk miniforløb, hvor de selv er med i alle processer,” forklarer Preben Nyhus, underviser fra Industritekniker.nu.

På de sidste to projektdage besøgte eleverne Next København, hvor de hørte mere om uddannelsen, samt den lokal virksomhed Rota i Herlev, som har industriteknikere ansat.

Region Hovedstaden finansierer skoleprojektet, som nu skal bredes ud til flere skoler i Storkøbenhavn.

Eleverne udviklede og producerede selv mobiltelefonholdere i projektugen. Foto: Industritekniker.nu

Eleverne på virksomhedsbesøg på Rota i Herlev. Foto: Industritekniker.nu

 

 


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *