Politi uge 19
Døgnrapporten Her er sidste uges døgnrapport fra Københavns Vestegns Politi:

Påkørte hæk og stak af
Lørdag den 3. maj mellem klokken 00.05 og 07.30 blev en hæk påkørt af en personbil på Harrestrupvej.
Føreren af bilen var efter ulykken kørt fra stedet – han havde dog tabt den ene nummerplade og var derfor ikke svær at finde.
Det viste sig at han ikke var i besiddelse af førerret, hvilket han blev sigtet for. Derudover blev han sigtet for at forlade en ulykke. Han erkendte begge forhold.

Flere tyverier fra biler i kredsen
Onsdag den 7. maj var der indbrud i en række personbiler rundt omkring i Københavns Vestegns politikreds.
I de fleste tilfælde knuste tyvene sideruder og stjal elektronik, værktøj eller tøj.
En enkelt bil i Ballerup fik også uønskede gæster. Den holdt ved Bandegårdspladsen i tidsrummet 12.30-15.45. Og blev i løbet af disse timer udsat for indbrud.

Indbrud mens beboerne sov
Torsdag den 8. maj mellem klokken 01.30 og 07.25 var der indbrud i et hus på Østerhøjvej.
Husets beboer sov, da listetyven brød ind og stjal elektronik og kontanter.

Flere brande ved Ballerup Station
Natten mellem fredag den 9. og lørdag den 10. maj blev der anmeldt flere brande biler på Ballerup Station.
Ukendte gerningsmænd begik hærværk på bilerne og satte ild til dem, ligesom de begik indbrud og udøvede hærværk på de nærliggende bygninger. Flere af bilerne var overtændte, ligesom der var varmeskader på andre biler, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Hjælp politiet med opklaringen
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre til disse sager. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *