Flyvehistorien er sikret for fremtiden
flyhistorie.jpg
Torsdag den 12. december fik en glad bestyrelse fra Flyvehistorisk Forening Flyvestation Værløse besøg i Hangar 2 af repræsentanter fra Nordea Fonden, som kunne overrække 16.000 kroner som skal bruges på digitalisering af historiske fotos.
Lokal flyvehistorisk forening har fået hjælp af Nordea Fonden til at få sikret historisk materiale i elektronisk database.

Det blev til en god julegave på forskud, da Flyvehistorisk Forening Flyvestation Værløse torsdag fik overrakt 16.000 kroner af Nordea Fondens lokalpulje.

Pengene skal gå til oprettelse af et åbent arbejdende værksted i Hangar 2 på den tidligere Flyvestation Værløse og skal specifikt gå til nyt computergrej.

Med de 16.000 kroner kan foreningen nemlig anskaffe nyt udstyr til digitalisering af fotos og dermed dokumentere flyvehistorien endnu bedre.

Stort arbejde

Foreningen har i årenes løb indsamlet en stor mængde fotos vedrørende flyvestationen og dens virke og billederne skal gennemgås og identificeres, hvorefter de skal redigeres og indscannes i forsvarets database, som alle interesserede vil have adgang til. Det arbejde kan nu gøres lettere med det nye udstyr.

”Meget af det historiske materiale vil med tiden forgå, og det er derfor vigtigt at få det opbevaret på en forsvarlig måde,” siger Leif Richardsen, der er formand for Flyvehistorisk Forening Flyvestation Værløse.

Han opfordrer samtidig alle, der er interesseret i historiske fly og flyvestationens historie, om at give en hånd med ved det store arbejde:

”Måske ligger du selv inde med materiale, der er historisk opbevaringsværdigt,” tilføjer han. I så fald kan foreningen kontaktes på mail: flyvaerloese@gmail.com.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *