Svar om Ellebo-projekt
Debat Kære Jesper Lund. Tak for dine bemærkninger til Ellebo-projektet.

Forslaget om en bebyggelsesprocent på 95 skal ses i lyset af, at vi i Ballerup Kommune oplever en stigende efterspørgsel på boliger. Det betyder, at der mangler boliger i kommunen – både til kommunens nuværende beboere og til tilflyttere fra andre steder i hovedstadsregionen. Derfor har man politisk vedtaget en målsætning om, at der skal bygges flere boliger i kommunen.

Fortætning omkring bycentre med god dækning af offentlig transport og i nærheden til mange servicefunktioner er en måde at imødekomme behovet for flere boliger på. Det gælder for eksempel Ellebo-projektet og byggerierne i Skovlunde og Ballerup Bymidte.

Kommunen giver naturligvis ikke særbehandling til nogen, og i sagen, som du refererer til, læser jeg din bemærkning som, at der faktisk her var tale om en overskridelse af de gældende regler.

Til slut vil jeg opfordre til, at man skriver sine synspunkter om Ellebo-projektet ind på hjemmesiden Ballerup.dk/blivhoert – så kan administrationen forelægge synspunkterne i forbindelse med den politiske behandling af en ny lokalplan for Ellebo.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *