Øget indsats for sårbare børnefamilier
Sundhedsindsats.jpg
Det første år af børns liv har stor betydning for deres videre trivsel. Derfor sætter Ballerup Kommune nu gang i en øget sundhedsindsats overfor sårbare børn og deres familier. Foto: Modelfoto.
Indsats Ballerup kommunes sundhedspleje øger indsatsen for sårbare småbørn og deres familier. Et nyt projekt skal især sætte ind i barnets første 1000 dage.

Dårlig trivsel og familiære problemer i et barns første år har stor betydning både fysisk og mentalt senere i livet.

Det viser en ny rapport fra det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, der peger på, at der mange steder er et behov for en ekstra indsats for sårbare børn og deres forældre i de første 1000 dage, altså knap tre år af barnets liv.

Derfor har Ballerup Kommune modtaget 1,9 millioner kroner fra statens puljemidler til en øget sundhedsindsats og den indsats er i gang og med stor succes.

”Vi har længe haft fokus på barnets første år, men vi stoppede med hjemmebesøg efter det første år. Nu har vi mulighed for at udvide indsatsen og sætte fokus på de første vigtige 1000 dage. Vi har især fokus på sårbare familier, fordi vi ved, hvor meget de første år betyder for børns trivsel senere i livet,” siger Tine Iversen, projektleder i sundhedsplejen i Ballerup.

Ekstra besøg

Som en del af indsatsen får de sårbare familier yderligere to besøg af sundhedsplejen. Det sker, når barnet er halvandet år og tre år og dermed får man mulighed for at følge familierne og rådgive den langt mere end tidligere.

”Der er nogle familier, der har en skepsis overfor ’systemet’, men vi lægger meget vægt på, at vi ikke kommer for at overvåge eller slå nogen oven i hovedet. Det skal være besøg baseret på tillid, og vi kommer for at hjælpe og vejlede, og det har vi haft flere familier, der har udtrykt, at de er rigtig glade for, at vi kommer og hjælper dem i nogle svære perioder,” siger Tine Iversen, som fortæller, at sundhedsplejen spørger ind til hverdagen og kommer med gode råd og løsningsforslag til, hvordan man kan løse konflikter eller svære situationer.

Udover de ekstra besøg indebærer den nye indsats også ekstrauddannelse til alle sundhedsplejersker og tværfaglige samarbejdspartnere, forældrekurser til udvalgte familier i Ballerup, Skovlunde og Måløv samt videre udvikling og systematisering af samarbejdet med dagtilbuddene.

Projektet gik i gang i august og varer to år, og bliver løbende evalueret og overvåget af Sundhedsstyrelsen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *