Mere Monitors store finaleshow
mere-monitor-Berg-foto-Lucas-Bowman-Thorsen-copy.jpg
Deltagerne fra tredje sæson af Mere Monitor går på scenen til det store finaleshow i Baltoppen LIVE på lørdag. Blandt de optrædende er Berg (foto). Foto: Lucas Bowman Thorsen
Alle er velkomne til den gratis koncert i Baltoppen LIVE på lørdag, hvor deltagerne fra Mere Monitor spiller live.

22 unge musikere har været igennem et fantastisk forløb i tredje sæson af Mere Monitor, hvor de er blevet undervist i alle musikbranchens mange facetter.

De har gennemgået workshops i alt fra styling og performance, til musikjura, udgivelsesregler, og produktion af pressemateriale og sociale medier.

”De unge er blevet udstyret med en rygsæk fuld af værktøjer der styrker dem i deres fremtidige færd i en til tider meget hård musikbranche,” fortæller Frank Weinberger, der er én af kræfterne bag det populære musikprojekt.

Fest og farver i Baltoppen

Igennem det lange og spændende forløb har de unge musikere rykket sig mærkbart, og nu skal de vise, hvor dygtige de er blevet, ved dette års sæsonafslutning – det store finaleshow i Baltoppen LIVE, som finder sted på lørdag den 14. december klokken 19.

Her vil hver af de ni grupper eller solister spille live og de garanterer et spektakulært sceneshow med både lys og fyrværkeri.

”Alle de unge musikere øver for fuldt tryk på deres shows, for at kunne give publikum en fantastisk liveoplevelse,” siger Frank Weinberger.

Man kan forvente musik af enhver stilart – der er både pop, rock, soul, rap og hiphop på programmet, og så er der gratis adgang for alle.

De optrædende

Til Mere Monitors store finaleshow i Baltoppen LIVE på lørdag den 14. december klokken 19 kan man opleve:

• Berg
• Byrlund
• M.A.S.K
• 62TWO
• Soma
• Saxe
• Medhør
• Cecillie Kærbye
• Anton

 


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *