Kasperskolen koster lidt flere millioner
kasperskolen-åbnet1-copy.jpg
Kasperskolen er - efter en årrække i Ballerup - nu placeret i det gamle UCC-hus i Skovlunde, hvor den for nylig blev indviet. Men den endelige afregning er ikke helt på plads. Foto: Arkivfoto
Selvom Kasperskolen er indviet og taget brug i Skovlunde, så er der stadig et hængeparti med entreprenøren. Derfor har politikerne bevilget yderligere to millioner til at få sagen lukket.

Ombygningen af den del af UCC-bygningen, der skal bruges til Kasperskolen og indretning af den nye skole har kostet 33,8 millioner kroner. Derfor var der stor glæde, da man efter sommerferien kunne indvie den nye Kasperskole i Skovlunde og tage lokalerne i brug.

Men sagen er ikke helt afsluttet.

Overraskelser

Undervejs var der en del byggetekniske problemer og derfor er der stadig lidt bøvl med slutafregningen med entreprenøren, i størrelsesordenen to millioner kroner. Derfor har politikerne nu bevilget to millioner kroner ekstra i tillægsbevilling, så man kan få sagen lukket.

De to millioner kroner dækker blandt andet anlæg af nye kloakker, ombygning af eksisterende vægge, hvor brandadskillelsen ikke var afsluttet korrekt samt overraskende fund af dobbelt krybekælder (krybekælder under krybekælderen) med fugtproblemer.

Det kostede således ekstra at få udbedret de uforudsete opgaver og den endelige slutafregning skal nu foretages.
Ekstraudgiften vil dog kunne dækkes ind ved at tage pengene fra en række andre projekter, der har haft mindreforbrug og dermed vil det ikke gå ud over andre af kommunens projekter ligesom anlægsrammen heller ikke bliver påvirket.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *