En dag i klimaets tjeneste
Vidensfestival-11.jpg
Tidligere klimakommissær Connie Hedegaard var på scene for at diskutere klima og verdensmål med David Trads. Foto: Mia Lundholm.
Ballerup Biblioteks store vidensfestival trak rigtig mange til hele lørdagen. Kendte navne, debatter, gøgl og spas fik både unge og gamle til at træde ind i en eftermiddag i klimaets navn.

Igennem flere måneder har Ballerup Bibliotek og en lang række frivillige arbejdet med at forberede den store vidensfestival ’Verdens bedste løsninger’ på Ballerup Bibliotek.

Lørdag gik det løs med foredrag, debatter og gøgl samt en masse kreative og sjove aktiviteter for alle aldre.
Man kunne blandt andet opleve tidligere klimakommissær Connie Hedegaard, journalist, forfatter og foredragsholder Signe Wenneberg og mange andre, der alle skulle debattere klima og verdensmål.

Det endte med 164 betalende gæster, dertil en række foredragsholdere og specielt inviterede og i omegnen af 230 mennesker var på dagen igennem bibliotekets lokaler.

Bølge af kærlighed

Det var et ganske tilfredsstillende antal, ifølge Helle Trolle-Christensen, redaktør på Ballerup Bibliotek.

”Vi er meget tilfredse. Vi vidste godt, at det var et smalt arrangement, men vi glæder os over antallet af besøgende og samtidig er vi blevet mødt af en bølge af kærlighed fra de besøgende. Både på dagen og efterfølgende,” siger hun.
Samtidig var der besøgende i alle aldre.

”Der var både ældre og yngre og det glæder os. Der var endda også nogle børn, så vi kan konstatere, at vi har ramt lidt bredere, end vi havde troet. Nu skal vi evaluere og samle op, men man kunne da godt forestille sig, at vi kunne lave noget tilsvarende igen,” siger Helle Trolle-Christensen.

Fotos: Mia Lundholm


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *