Her fik klubben nemlig overrakt en kæmpecheck på 27.500 kroner af Nordea Fonden, da klubben indviede den nye boldkanon på tennisbanerne ved Flodvej i Smørum.
Nordea-filialchef Heidi Daugård og formand for kulturudvalget og viceborgmester i Egedal Kommune, Jens Jørgen Nygaard, som repræsenterede Nordea Fonden, overrakte checken til klubben.
Nordea-fonden, der støtter aktiviteter, der fremmer det gode liv, har doneret tennisklubben en boldkanon, som har været ønsket i klubben i årevis.
Juniorspillerne brugte eftermiddagen til at uddelte brochurer i Smørum for at skaffe flere medlemmer til klubben.
Hvis man har lyst til at høre mere om Ledøje-Smørum Tennisklub, så er der åbent hus søndag den 25. maj klokken 12-15. Her kan man låne ketcher og bolde og prøve kræfter med spillet.
Man kan se mere på www.lsi-tennis.dk, hvor alle klubbens aktiviteter er beskrevet.