Hjerternes fest starter i Skovlunde
julebazar-2018-copy.jpg
Som altid er der et hav af sjove børneaktiviteter og tombolaer ved den store julebazar i Skovlunde Kirkecenter. Det er søndag den 1. december og alle er velkomne.
Julefest Søndag den 1. december bliver Skovlunde Kirkecenter forvandlet til en kæmpe julebazar med tombolaer, boder, spisesteder og underholdning.

Nu er der ikke længe til, at julestemningen spreder sig over by og land. I Skovlunde markeres begyndelsen på en rigtig julehyggelig december med den årlige store julebazar i Skovlunde Kirkecenter søndag den 1. december.

Julefesten begynder allerede klokken 10 i kirken , hvor der er planlagt en rigtig festlig gudstjeneste. Børn og unge fra FDF og pigespejderne krydrer gudstjenesten med sang, krybbespil og luciaoptog.
De fleste boder åbner lige efter gudstjenesten og bazaren har åbent helt til klokken 16.

Tombolaerne bugner af gevinster som blomster, vin, chokolade, lækkerier, bamser og meget andet godt. I Bogormen og Loppemarkedet findes det, du ikke vidste, at du manglede.

Der er også boder med fine juledekorationer og kreative håndarbejder foruden hjemmelavede bolsjer, syltetøj og småkager.

Børnesjov og kagedyst

Ved indgangen til julebazaren sælges juletræer. Det er også muligt at bestille et juletræ med udbringning på Julebazar.dk, hvis man ikke selv kan komme.

For børnene er der et hav af aktiviteter blandt andet fiskedam, det muntre køkken, snoretræk og pebernøddeskydning. Børneklippekortet dækker det hele og giver også adgang til Julemandens værksted, hvor børnene selv kan lave en julegave eller lækker konfekt.

Hvis man har fulgt godt med i ’Den Store Bagedyst’ og føler sig inspireret – eller simpelthen bare godt kan lide at bage – kan man deltage i den store kagekonkurrence på julebazaren.

For at deltage skal man blot bage en kage og aflevere den ved scenen på juletorvet i pejsestuen inden klokken 12 på dagen.

Et dommerpanel vælger både en vinder i kategorien ’bedste smag’ og ’flotteste kage’. Vinderne bliver kåret klokken 12.15 og herefter åbner kagesalget.

Mad og drikke

I cafeen, hvor alt er hjemmelavet, bydes på traditionel flæskesteg med rødkål og selvfølgelig også risalamande. Men man kan også vælge at snuppe en hurtig burger, flæskestegssandwich eller pulledpork sandwich.

I glöggboden med de lækre æbleskiver er der banko klokken 15. Dagen igennem vil der være underholdning og trækning af lotteri-vindere fra scenen.

Ting og sager samt bøger til loppemarkedet modtages med tak i kirkecentret i ugen op til bazaren, dog ikke tøj og møbler.

Julebazaren støtter driften af Skovlunde Kirkes Ungdomsgård, hvor FDF og De grønne pigespejdere holder til. En del af overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælp. Indgangsbilletten er oveni købet også en lodseddel med mulighed for at vinde en af de mange flotte sponsorgaver.

Man kan se mere på Julebazar.dk.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *