Aktivitetsdag og 40 års jubilæum i Måløv Judoklub
judopix.jpg
Måløv Judoklub fylder 40 år og i den anledning inviterer klubben til aktivitetsdag i Måløv Ny Hal søndag den 25. maj. Her kan alle kigge forbi og prøve kræfter med sporten. Foto: Privatfoto
Judo I 40 år har det været muligt at træne Judo i Måløv. Det fejrer Måløv Judoklub ved at slå dørene op og inviterer alle til at komme og prøve kræfter med sportgrenen.

Det foregår ved en stor aktivitetsdag i Måløv Ny Hal, søndag den 25. maj fra klokke 10 til 14.

Dagen bliver åbnet af Ballerups borgmester Jesper Würtzen, og der vil være judotræning fra både børn, unge og voksne.

»Vi glæder os til at se nye ansigter og gamle medlemmer denne dag. Alle er velkomne,« siger Jan Fomsgaard fra Måløv Judoklub og fortsætter:

»Meget af opvarmningen foregår med fysiske lege og det gælder alle aldersgrupper. På den måde sikrer vi. at hele kroppen bliver varmet op. Det gør, at vi kun meget sjældent oplever nogen form for skader. Judoopvarmning minder en del om cross-fit, hvor vi istedet for vægte og andre redskaber bruger hinanden som modstand og vægt. Det gør træningen meget fleksibel og anderledes.«

Både i denne og tidligere sæsoner har Måløv Judoklub været godt med på landkortet. Med både guld-, sølv- og bronzemedaljer ved Sjællandsmesterskaberne og ved Copenhagen Cup i år, har både tumleholdet, børneholdet, ungdomholdet og voksenholdet været godt repræsenteret.

Alle kan kigge forbi søndag den 25. Der er åbent i cafeteriet, konkurrencer, opvisning og mulighed for selv at prøve judotræning.

Læs mere om Måløv Judoklub på www.mjk-judo.dk


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *