Danish Bike Award i Ballerup Super Arena
Dennis-og-Chris.jpg
Chris Anker Sørensen og Dennis Ritter er værter ved Danish Bike Award 2019
I aften fredag danner Ballerup Super Arena rammen om Danish Bike Award, hvor de bedste cykelryttere skal kåres i 11 forskellige kategorier.

Når Danish Bike Award fredag aften den 15. november klokken 20 afvikles for 10. gang, er fremtiden i fokus. Det er sagt før, men når øjnene løber ned over de mange nominerede i de 11 kategorier er første tanke, at aldrig har så få i så ung en alder vundet så meget. Og det siger ikke så lidt. Det må være det bedste danske cykelår nogensinde.

Det har mere end symbolsk værdi, at Danmark nu for alvor kan bryste sig af ikke bare enkelte vindere men en hel generation af sultne vindertyper. Lige i baghjulet på Jakob Fuglsang, Michael Mørkøv, Michael Valgren og Annika Langvad – for blot at nævne nogle få, er en perlerække af de navne som cykelfans og kommentatorer vil råbe taktfast og hylde de kommende år.

Følg med og se hvem der kører med priserne som Årets Landevejsrytter, Enkeltstart, MTB, Cross, Bane, Talent, hjælperytter, Klub, Cykelevent, Årets profil og Hall of Fame. Der sendes live fra klokken 20 via https://www.facebook.com/danishbikeaward

Af gæster denne aften vil der naturligvis være et bredt udpluk fra dansk cykelsport. Der vil være stjerner og vandbærere, managers og ryttere samt teambosser og klubformænd – alle med samme brændende cykelinteresse.

Ud over de mange priser vil aftenen være krydret med topunderholdning fra Christian Kjærlund, Gregers Løvendahl, Nadia Malm og Anna Rani, samt kommentarer og anekdoter fra aftenens værter Dennis Ritter og Chris Anker Sørensen.

 

 


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *