Anden sejr til 3F-holdet
BSF-piger-copy.jpg
BSF’s piger slog OB 2-0 i weekenden. Foto: Privatfoto
Fodbold Søndagens opgør mellem BSF og OB endte med en fortjent 2-0 sejr til de lokale piger.

Generelt for kampen kan det siges, at ingen af de to hold rigtig fik sat spillet. Det var en kamp hvor bolden hurtigt skiftede fødder og derfor bød kampen på mange omstillinger til begge mandskaber.

Målet til 1-0 blev scoret af Simone Johansen i det 17. minut efter en erobring på egen halvdel. Afleveringen blev lidt for lang, men Julie troede på det hele vejen og nåede lige præcis at komme imellem OB’s keeper og midtstopper og prikkede bolden hen til en helt fri Simone Johansen, som nemt sendte bolden i mål.

Det andet mål kom i 33. minut. Med en god aflevering til Julie Nowak som løb fra sine modspillere, fik hun løftet bolden over en fremstormende OB-keeper, og kunne sende bolden i et tomt mål til 2-0.

OB fik de sidste 10-15 minutter lagt et godt tryk på BSF, som havde udfordringer med at fastholde bolde og samtidig komme ud af egen forsvarszone.

Anden halvleg lignede første halvlegs sidste 10 minutter. OB lagde et højt og godt tryk og pressede virkelig på for en scoring. De havde da os en lille håndfuld chancer, men ellers stod BSF rigtig godt i egen zone, hvor de fik afvist de mange indlæg.

Især Kathrine Larsen holdt OB fra at score ved gode redninger og mange gode indgreb i feltet, og Rikke Sevecke som gang på gang var utrolig sikker i sine indgreb både i luften og fødderne.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *