Hvad betyder patentdomstolen for din virksomhed?
Debat Uanset om det bliver et ja eller et nej den 25. maj, så har det store konsekvenser for vores danske virksomheder og dermed danske arbejdspladser.

Det har Dansk Erhverv og Dansk Industri klart og tydeligt slået fast.

Men hvad betyder det for erhvervslivet her i Ballerup Kommune?

Hos Det Konservative Folkeparti i Ballerup vil vi gerne have vores lokale erhvervsliv på banen omkring denne meget vigtige folkeafstemning, for vi mener, at det kan være netop jeres fortælling, der kan være med til at gøre en afgørende forskel.

For betyder en fælles europæisk patentdomstol noget for din virksomhed, eller er det ligegyldigt?

Hos Det Konservative Folkeparti i Ballerup mener vi, at et ja den 25. maj vil have stor betydning for det danske erhvervsliv.

Et ja til patentdomstolen og EU-patentet betyder mindre bureaukrati, og gør det dermed lettere at drive virksomhed og skabe danske arbejdspladser.

Virksomhederne bestemmer naturligvis selv, om de vil bruge det, eller om de vil holde fast i den gamle ordning. Fordi EU-patentet kun er et tilvalg for virksomhederne, er der ingen negative sider.

Det er vores klare holdning, og derfor vi anbefaler et klart ja til patentdomstolen den 25. maj, og vi håber, at vores lokale erhvervsliv vil bakke os op i denne vigtig sag, så vi kan bevarer og skabe nye lokale arbejdspladser.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

3 kommentarer om “Hvad betyder patentdomstolen for din virksomhed?”

  1. Jørgen Flyr siger:

    Er du imod absurde patenter, hvor man fremover kan tage patent på hvad som helst:

    Stem NEJ 25. maj.

    Tag nu den propaganda video som METAL har lavet, som de kalder “Stem ja til gode danske ideer”.
    Danske virksomheder vil jo stadig kunne søge enhedspatentet, selvom vi siger nej. Det betyder blot at de så også skal søge et dansk patent, ligesom de skal i Polen og Spanien som allerede har valgt at stå udenfor.
    Et dansk patent koster 5800 og da det primært er de store virksomheder der udtaget patenter, så tvivler jeg på det bliver et stort problem.
    Hvor der ikke sker det store ved at sige Nej, så løber vi en risiko ved at sige Ja og det bliver næppe nemt at komme ud af igen, hvis vi fortryder.
    Hvorfor dog løbe denne unødvendige risiko?

    Ifølge Dansk Industri er det kun 650 virksomheder herhjemme, som har et europæisk patent i dag. De kan alle sammen bruge det nye system og spare de penge, som det gamle europæiske patent er dyrere end det nye EU-patent, også selvom vi stemmer nej. Til gengæld slipper de 300.000 andre virksomheder for alle de ulemper, patentdomstolen vil betyde herhjemme.

    Underlægges Danmark EU’s patentdomstol, så vil det betyde, at næsten alle de 60.000 nuværende europæiske patenter, som årligt godkendes, vil gælde herhjemme. Det er meget dyrt for små og mellemstore virksomheder at finde rundt i så mange patenter og at skulle betale patentlicenser, som i dag er gratis. Samtidig vil de mange nye patenter øge risikoen for utilsigtede krænkelser af patenter, patentretssager og angreb fra patenttrolde. Alt sammen vil koste jobs og konkurrenceevne.

  2. Jørgen Flyr siger:

    Apple bruger flere penge på retssager om patenter end på teknisk udvikling.

    De har nu også taget patent på runde hjørner:

    http://beep.tv2.dk/article/apple-har-patent-p%C3%A5-moderne-former-og-runde-hj%C3%B8rner

  3. Jørgen Flyr siger:

    Når et nej til EUs patentdomstol – kan blive et ja

    Et simpelt flertal mod patentdomstolen er ikke nok til at forkaste den. Mindst 30 procent af de stemmeberettigede vælgere skal sige nej for at Danmark ikke går med i den europæiske patentdomstol, påpeger professor.

    http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/EP14/Artikler/2014/05/06/085232.htm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *