Lokalpolitikernes strudsepolitik
Debat Kommunens ansvarlige politikere har en raffineret form for skrankepaveri – de ignorerer blot de borgerhenvendelser, der er besværlige, ubehagelige eller dyre.

Men hvad og hvem tror de, de er? Og hvordan opfatter de os vælgere, der jo dybest set betaler deres løn? Vi lever ikke længere i år 1919 men i 2019, hvor vi borgere ikke blot vil stå med hatten i hånden og pænt finde os i at blive ignoreret.

Vi oplever en strudsepolitik, hvor man blot gemmer hovedet i busken med det fromme håb, ar kværulanterne derude har opgivet at få svar, når man igen trækker hovedet op.

Men kommunen skal svare – ikke blot af almindelig høflighed men også fordi kommunens egne regler foreskriver, at borgerhenvendelser skal besvares indenfor to uger, og vi taler selvfølgelig om seriøse, velunderbyggede henvendelser.

Ingen kan forlange, at politikerne er enige i sagen. Men det mindste de kan gøre er dog at svare. Denne skribent venter nu på anden og sjette måned på svar på henvendelser om vejproblemer samt et alvorligt forureningsproblem.

Er der mon nogle af Ballerup Bladets læsere, der har forslag til løsning af problemet?

3 kommentarer om “Lokalpolitikernes strudsepolitik”

  1. Sussie Wandel siger:

    Det er meget godt at skære alle politikere over en kam og beskylde dem for diverse. Men jeg er politiker i kommunen og jeg aner ikke hvad du taler om? Jeg har ikke modtaget nogen henvendelse fra dig, så derfor det manglende svar.
    Jeg har til dato endnu ikke modtaget en henvendelse fra en borger, som efterfølgende ikke er blevet besvaret.

    1. Poul E. Pedersen siger:

      Sussie Wandel.
      Tak for informationen om at Du er politiker i vor kommune.

      PS.

      Gad egentlig vide hvor mange vi har af arten, sådan mellem år og dag. ???

  2. Thomas Kruse siger:

    Finn Eriksson betegner sig selv som kværulant. Det er det eneste fornuftige han har skrevet i sin uendelige række af læserbreve !

Skriv et svar til Thomas Kruse Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *