Travle sjippere
sjip-copy.jpg
En gruppe sjippere fra Måløv Rope Skipping samlede ind til Marcus. Foto: privatfoto
Sjipning Måløv Rope Skipping Team har haft travlt i oktober. Sjipperne har samlet ind til Marcus, der skal have kræftbehandling i USA, lavet flotte opvisninger ved Halloween i Måløv og holdt træningslejr med internationalt besøg.

Sjipperne startede oktober med fine præstationer ved DM Master og fulgte op med en tre dage lang træningslejr, hvor de internationale kapaciteter Hanna fra Ungern og Kristine fra Ålborg kom for at inspirere Måløv Rope Skipping Team til nye og endnu flere kreative tricks.

Og så var der ellers efterårsferie. Laura Rahbek Pedersen var på ferie med sin mor, da hun så opslaget om, at Måløv Boldklub arrangerede Superlørdag for Marcus. Og hun fik straks tanken at hun og resten af sjipperne i Måløv Rope Skipping Team også kunne lave et arrangement for Marcus. Det blev til “doner et valgfrit beløb og få en sjippeopvisning”, og resten af teamet var med på idéen. Så lørdag – efter en travl fredag aften, hvor de også var med til Halloween i Måløv- stod sjipperne klar flere steder i byen: Emilie, Marie og Katrine stod foran Meny. Vera, Josephine og Vigga stod foran Cafe Iglo og Salon MK og Alfred, Sara og Laura foran kulturhuset.

På to timer blev det til 60 donationer direkte til ’Pant for Marcus’.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *