De gode græder og de onde ler
Debat Ingen kender omfanget, men ulovlig helårsbeboelse i kolonihaverne er et reelt problem.

Det er sådan set også fint nok, at Ballerups politikere vil gøre noget ved det, med en ny lokalplan. Problemet er bare, at den foreslåede løsning med forbud om ophold i kolonihaven fra klokken 21 til 7 morgen ikke virker. Det har andre kommuner, deriblandt Odense måtte sande. De har haft sådan et forbud i flere år, men vurderede her i sommer, at problemet med ulovlig beboelse hos dem er så stort, at Folketinget må gribe ind. Tværtimod vil sådan en regel i Ballerup ramme alle dem, der aldrig kunne drømme om at bruge kolonihaven ulovligt.

Pensionister som har tid, vil ikke som hidtil, frit kunne have enkelte lejlighedsvise overnatninger i halvdelen af året, mens dem der bor i kolonihaven helårs vil være fløjtende ligeglade med sådan en regel. For de ved jo godt, at de bor ulovligt, så om de gør det mere eller mindre betyder intet.

Så måske skulle Ballerups politikere snakke med Odense Kommune og afvente Folketinget, der er blevet bedt om at se på problemet – og i stedet fokusere indsatsen på de kolonihaveejere, der bygger for stort.

Det er til at kontrollere og mindre kolonihaver vil få en positiv indflydelse på de ind imellem skyhøje priser og gøre det mindre attraktivt, at bo der hele året.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *