Økologi, økonomi og sunde menuer
Debat Aage Søgaard Andersen (ASA) har i sidste uge rejst en række spørgsmål om økologi i Ballerups Køkkener. Tak for disse spørgsmål og bidrag til debatten om de økologiske råvarer.

ASA spørger om økologi er sundere og dyrere end konventionel mad.

Svaret er, at de offentlige økologiske menuer holder det samme prisniveau som de konventionelle køkkener samtidig med at økologiprocenten øges og maden bliver sundere. Det kan lade sig gøre, fordi de offentlige køkkener har omlagt produktionen af konventionel mad til økologisk mad ud fra en række principper der omfatter:

1: Mere frugt og grønt i sæson, dyrket på friland.
2: Pengene til økologi findes ved at udskifte konventionelle råvarer, der bruges hele året, med økologiske råvarer i sæson. Udskiftes eksempelvis 100 kilo icebergsalat i december måned med 100 kilo økologisk blomkål, hvidkål og spidskål bliver råvarerne både billigere og økologiske.
3: Mindre kød.
4: Flere bønner og linser. Bælgfrugter er et billigt og sundt alternativ til kød.
5: Mindre madspild. Bidrager til at finde økonomi til mere økologi.

Svaret er således at budgettet til den økologiske mad i de offentlige køkkener er den samme som køkkener der laver konventionel mad, og at de principper, der bruges for at holde prisen på menuerne nede er sammenfaldende med de officielle kostråd og endelig at principperne skaber mere klimavenlige måltider.

Prisen på økologiske enkeltvarer som ASA skriver er dyrere, kan derfor ikke sammenlignes med en økologiomlægning, hvor det er hele køkkener der omlægges. Dertil kommer at Ballerup Kommune har indkøbsaftaler, hvor der selvfølgelig er lagt vægt på økologi, som det er politisk besluttet i udbuds og indkøbspolitikken.

I Enhedslisten er vi glade for, at vi i Ballerup Kommune har et mål om 75 procent økologi, og vi vil gøre alt hvad vi kan for at understøtte køkkenerne i at nå deres mål – og en stor tak til alle de ansatte for at gå aktivt ind i arbejdet for at øge økologiprocenterne.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Økologi, økonomi og sunde menuer”

  1. Thomas Kruse siger:

    Linsefrikadeller og selleribøffer. Fy for satan.Krigen sluttede i maj 1945. Kan Stine Rahbek ikke nøjes med, at plage borgerne i Furesø Kommune hvor hun er ansat ? Hun er besat af grøn omstilling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *