Lyserød lørdag med fodbold fitness
fodbold-fitness-copy.jpg
BSFs fodbold fitness-damer støttede Lyserød Lørdag. Foto: privatfoto
Fodbold Lørdag den 5. oktober var dagen for kampen mod brystkræft. Fodbold fitness kvinderne fra BSF drog til IF Bytoften for at støtte den gode sag og kæmpe på fodboldbanerne mod andre fodbold fitness-hold.

Det blev en forrygende dag både på og udenfor banerne. Det ene hold spillede to uafgjorte og to tætte kampe, der desværre resulterede i nederlag.

For det andet hold blev semifinalen desværre endestationen efter straffesparkskonkurrence, men total godkendt præstation at holde nullet i ordinær spilletid i samtlige kampe.

Mellem kampene havde værterne sørget for hoppeborg og fodbolddart til børnene, salg af mad og drikke samt salg af lodder i tombolaen – så der kunne blive samlet mange penge ind til den gode sag.

Lyserød Lørdag var den perfekte afslutning på en fantastisk efterårssæson for BSF Fodbold Fitness. I løbet af to måneder er der kommet seks nye medlemmer, og der er stadig plads til flere.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *