DF: Nej til højere bygninger i Skovlunde Bymidte
Debat Efter en politisk proces man kun kan kalde mangelfuld, kan vi konstatere at dispensationerne der blev forelagt, nu ligger og ulmer i administrationens skrivebord.

Selv om vi i Dansk Folkeparti har sagt nej tak til højere byggeri fra starten af, så har andre forsøgt at få trumfet en dårlig sag ned over hovedet på borgerne i Skovlunde.

Jeg læser med gru, Ballerup Bladets artikel omkring sagen i sidste uge. Den er ved første øjekast ganske godt belyst, dog på et grundlag der nu viser sig ikke at være fyldestgørende. Sagen blev taget af bordet i økonomiudvalget, med henblik på senere fremlæggelse og en bedre belysning, så man kan træffe en korrekt politisk beslutning.

Alene overstående giver jo panderynker, da man så kan konstatere, at sagen fra starten af har været indlysende og himmelråbende naiv. Men mine grå lokker bliver lidt mere tonet, når man så vælger at inkludere Skovlunde Lokalråd, der giver deres accept til dispensationerne, i den tro at de har fået fremlagt fyldestgørende materiale. Det kan de selvsagt ikke have fået, da sagen er blevet sendt til hjørne i økonomiudvalget.

Vores nye bymidte er noget vi ser frem til i Dansk Folkeparti, men vi vil ikke hovedløst give dispensation til at ændre i en lokalplan, der siger, at der ikke kan bygges højere end tre-fire etager i Bystrædet. En af de ting der blev nævnt under borgermøder og høringer, var netop modstanden af højderne i byggeriet. Så at argumentere for det er en mindre korrektion der lægges op til i dispensationerne, er ifølge mig ikke korrekt.

Dansk Folkeparti afventer nu den nye sagsfremstilling og vil insistere på et borgermøde, så alle kan få et blik ind i vores nye Skovlunde Bymidte.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “DF: Nej til højere bygninger i Skovlunde Bymidte”

  1. Daniel Thillerup siger:

    Godt at se, det er vigtigt at de rigtige beslutninger bliver taget i det der giver mening.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *