En tur i den digitale verden
IT-Atea-06-39-19.jpg
Menneske og maskine. Selv den mindste dims kan skabe fascination, og det gjorde de mange gadgets på den store IT-messe på Atea. Foto: Kaj Bonne.
Digitalt Landets største IT-messe indtog Atea i Ballerup torsdag. Her kunne alle tech-interesserede få et indblik i den digitale verden af i dag og i morgen.

Hvad med en intelligent butiksrude, der aflæser hvem du er og målretter reklamer til dig, mens du går forbi? Eller en algoritme, der aflæser hvilke varer, der mangler på hylden i supermarkedet og selv bestiller nogle nye?

Det er virkeligheden som den udspiller sig, blandt meget andet, denne torsdag eftermiddag, hvor IT-virksomheden Atea igen er vært for landets største IT-messe.

Her kan de mange fremmødte få et indblik i, hvad der rører sig på IT og tech-fronten netop nu.
Udover de førnævnte mere avancerede frembringelser, kunne man gå en tur gennem udstillingsteltene og se på alt fra mobiltelefoner, computere og printere til sikkerhedssystemer og tegneplader.

Der blev snakket, grinet og nørdet om gadgets og hardware, men IT er andet end bare dimser, der kan en masse.

Grøn IT

Faktisk handler IT også om en af tidens store buzzwords – bæredygtighed.

Det understreger Magnus Sallbring, kultur- og marketingsdirektør i Atea.
”Hvis man tror, at IT intet har at gøre med bæredygtighed, tager man fejl. Det er meget vigtigt for os. Og vi kan rykke meget. Tænk på, hvad IT gør for, at man kan mødes virtuelt i stedet for at køre rundt på kryds og tværs af landet, vi kan optimere energiforbrug hos virksomheder og kommuner og vi kan lægge sensorer ned i vejene, så man kan måle, om det er nødvendigt at salte. Det sparer både penge og er godt for miljøet,” siger han.

Han pointerer desuden, at Atea som en af de største danske IT-firmaer har en forpligtelse til at tænke bæredygtigt.

”Via vores størrelse vil vi forandre verden og tænke bæredygtigt. Derfor er vi på tredje år i gang med et projekt, hvor vi sammen med 130 danske virksomheder tænker nye tanker indenfor bæredygtighed. Vi udfordrer virksomhederne og får ad den vej tænkt i nye baner over hele verden,” siger Magnus Sallbring, som dermed hamrer en pæl igennem en fordom om, at IT ikke har så meget med bæredygtighed og miljø at gøre.

IT-messen er en årlig tilbagevendende begivenhed hos Atea, hvor en række producenter samt Atea selv præsenterer alt nyt indenfor IT, både dimser og nye teknologiske muligheder og løsninger.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *