Kommunen skal ind i den grønne klimakamp
Debat Ballerup og alle andre kommuner skal ind i kampen for at reducere udledningen af drivhusgasser, hvis det skal lykkes at nå målet om 70 procent reduktion i 2030.

Kommunerne har en vigtig rolle at spille, de er nærmest borgere og virksomheder – og dermed er kommunerne de nærmeste til at tage teten og igangsætte indsatser, der gør det nemt, ukompliceret og attraktivt at træffe de klimavenlige valg i den enkelte familie og for virksomhederne.

Ballerup Kommune har tidligere været en af de kommuner, der virkelig gjorde en forskel, men de seneste år er der sket mindre og mindre.

Nu er grønt regnskab 2018 færdigt og det viser at kilowattimeforbruget fra alle aktiviteter i Ballerup Kommune geografiske område er steget til både strøm og varme. Vi brugte en procent mere varme og to procent mere strøm i 2018 end i 2015. Når forbruget ikke reduceres viser det tydeligt, at det politiske fokus på klima i Ballerup Kommune er utilstrækkeligt, til at vi kan sikre reduktion af drivhusgasserne fra vores kommune. Det gælder både i kommunens egne bygninger og transport ligesom vi er langt fra at gøre det nødvendige for at inspirere, understøtte og hjælpe borgere og virksomheder med at tage klimaansvar.

Jeg vil opfordre dig til, at du udfordrer de kommunalpolitikere du kender i Ballerup til at huske klimaet, i de kommende budgetforhandlinger. Vi har nemlig behov for alle partier i indsatsen for en grøn omstilling, Enhedslisten kan ikke gøre det alene.

Grønt regnskab debatteres på næste kommunalbestyrelsesmøde den 30 september. Hvis du er interesseret i klima er det en gylden mulighed for at få et indtryk af klimaindsatsen i Ballerup.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

5 kommentarer om “Kommunen skal ind i den grønne klimakamp”

  1. Thomas Kruse siger:

    Jeg har sænket forbruget af naturgas med 70 procent og halveret forbruget af el. Nu vil frøken Hella forbyde træ til boligopvarmning og dermed tvinge brugen af naturgas i vejret. Det vil øge udledningen af CO2 til atmosfæren. Det giver ingen mening.

  2. Poul E. Pedersen siger:

    Når man efterlyser en handlingsplan for nedsættelse af drivhusgasser m.m. Er det altid godt at man selv kommer med forslag/ideer.

    Hvordan vil liste Ø, eller Socialdemokratiet, f.eks. reducere forbruget af el med 70 procent. ??
    Eller varme, for den sags skyld.

    Vi venter spændt på svaret.

  3. Martin Jensen siger:

    Hvorfor fyrre med træ når man kan fyrre med el
    det ville sænke co2 udledningen med de samme .
    Det er på tide vi høre fra Ø og Socialdemokratiet de må være indstillet på at fjerne el afgiften .
    Flere kommuner kan ikke få lov til at opvarme med el varmepumper de skal bruge gas .

  4. Thomas Kruse siger:

    Vil Martin Jensen betale de 120.000 kroner det vil koste mig, at fjerne gasfyr,radiatorer,rør og efterfølgende installere el-radiatorer i hele huset ?

  5. Martin Jensen siger:

    Det er derfor du skal buge mere strøm
    Hold dig langt væk fra gas Der går Gas i afgifterne ,det bliver rasende dyrt .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *