Svar på læserbreve om selvtræning
Debat Hvorfor lukker selvtræning, bliver der spurgt (i sidste uges læserbreve, red.).

Det korte svar er, at Sundhedshuset i fremtiden skal bruges af borgere med størst behov for kommunens hjælp. Det er ikke en kommunal kerneopgave at drive et træningstilbud, som i stor udstrækning bliver brugt af friske og raske pensionister.

Ballerup Kommune har mange frivillige foreninger med gode motionstilbud til friske pensionister – men også tilbud til pensionister med fysiske og kognitive skavanker – blandt andet Senioridrætten, Ballerup Motion og Ældre Sagen. Vi opfordrer til, at alle, der kan, benytter sig af de muligheder for træning.

Hvor mange misbruger tilbuddet, bliver der spurgt. Det handler ikke om misbrug. Det handler om, at vi ikke har været tydelige nok i afgrænsningen af målgruppen fra begyndelsen. Det har fra starten været målrettet pensionister, som af fysiske eller kognitive årsager ikke har mulighed for at benytte andre fritids- og motionstilbud. Den enkelte borger har selv skullet vurdere, om han/hun var en del af målgruppen.

Det har vist sig at være en uhensigtsmæssig måde at opstille kriterierne for selvtræning på. Der har været for stor forskel på, hvordan vi som kommune vurderer det enkelte menneskes muligheder for at benytte andre fritids- og motionstilbud og den enkelte borgers vurdering af samme sag. Derfor indfører vi fra årsskiftet, at det sundhedsfaglige personale foretager vurderingen.

Det er korrekt, at der er blevet flyttet træningsredskaber fra plejecentrene til Sundhedshuset. Det har været en naturlig følge af, at hele den kommunale genoptræning er blevet flyttet fra plejecentrene og samlet i Sundhedshuset.

Kommunens træningsudstyr skal selvfølgelig være placeret der, hvor den kommunale genoptræning foregår og hvor der også er størst behov for redskaberne.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *