Forebyggelse er bedre end reparation
Debat Da jeg har fået en hel del positive tilkendegivelser fra både brugere og ikke-brugere samt kompetente fagpersoner på mit forrige indlæg vedrørende sagen om selvtræning for ældre, vil jeg prøve nok en gang.

Jeg kan forstå, at social- og sundhedsudvalget ansøger om et betragteligt beløb til en studietur. Jeg må antage, at man vil se på robotter og kæledyr til plejehjem, men jeg håber, at der også står forebyggende vedligehold og et kursus i psykologi på programmet. For ældre borgeres tankeverden ved man tilsyneladende ikke meget om.
I virkeligheden burde man have stor respekt for de ældre borgere, der gør en indsats for at friholde sig fra det sociale system.

Ældre mennesker er tit og ofte meget private og de ønsker ikke at udstille deres skavanker og andre aldersbetingede fysiske problemer til skue. Slet ikke i et støjende og exhibitionstisk miljø som et fitnesscenter nu er.

Foreninger er heller ikke løsningen, først skal man finde en, melde sig ind, komme derhen, og så skal man lave bestemte øvelser, som måske ikke er dem, man har brug for, ja og så skal man jo komme på bestemte tidspunkter

De borgere der nu benytter sig af selvtrænings tilbuddet vil aldrig benytte de af fru Lolan Ottesens beskrevne alternativer, dertil er barriererne sat alt for højt

I virkeligheden er vi disse borgere en dyb tak skyldig, idet de gør det de kan, på deres måde, for at friholde sig fra kommunens andre sociale systemer og for ikke at ligge nogen til last.

Forebyggende vedligehold er altid billigere end reparation, dette gælder især helbredet


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *