P-ordningen fortsætter uændret
Parkering-3.jpg
Parkeringskontrollen i Ballerup Kommune fortsætter uændret trods den nye lov. Foto: privatfoto
Parkering Trods en ny lov om at kommunerne skal aflevere flere af deres p-indtægter til staten, fortsætter Ballerup med at have p-kontrol. Det betyder, at kontrollen nu koster Ballerup Kommune penge.

Siden 2015 har Ballerup haft parkeringskontrol på de mest udsatte steder i kommunen. Kontrollen er i praksis blevet udført af et firma under Aalborg Kommune og målet har – udover at få bugt med de værste parkeringssyndere – været, at det skulle være udgiftsneutralt for Ballerup Kommune.

Men en ny lov indført fra årsskiftet har betydet, at kontrollen nu koster Ballerup Kommune i omegnen af 80.000 kroner om året.

Loven dikterer nemlig, at kommunerne fra indgangen af 2019 har skullet aflevere 70 procent af deres parkeringsindtægter til staten og dermed forsvinder provenuet for de fleste kommuners vedkommende. Deriblandt Ballerup Kommune.

Men det får ikke Ballerup Kommune til at ændre praksis.

Ekstra udgift

”Det har aldrig været meningen, at det skulle være en indtægtskilde for Ballerup Kommune med den her p-ordning.

Men den har skullet være udgiftsneutral. Med den nye lov koster det os omkring 80.000 kroner om året, og det er en omkostning, som vi må tage. For det virker og alternativet er, at vi skulle droppe ordningen og det vil vi ikke,” siger Hella Tiedemann (A), formand for teknik- og miljøudvalget.

Ordningen kommer til at fortsætte helt som nu.

”Som det er nu bibeholder vi firmaet og antallet af timer, for hvis vi ikke har en p-ordning, så er vi sikre på, at der igen vil opstå parkeringskaos flere steder. Så det en en ordning, som vi er glade for,” siger Hella Tiedemann.

Der bliver i gennemsnit udstedt 70 parkeringsafgifter om måneden i Ballerup Kommune. I år er der til og med maj måned udstedt i alt 335 parkeringsafgifter.

De steder i kommunen, hvor der hidtil er udstedt flest afgifter i 2019 er p-pladsen ved Ballerup Rådhus, p-pladsen ved Linde Allé, langs Lautrupbjerg, Energivej og Tempovej samt på Lundebjerg i Skovlunde.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *