Kære lærere, skoleledere og forældre
læserbrev Jeg skriver til jer, fordi jeg synes, I skal vide, hvordan jeres holdning eller rettere jeres ligegyldighed til mobning påvirker den mobbede og dennes familie.

Når man taler om mobning, er alle enige om, at det er noget, der skal tages alvorligt – noget der skal handles på omgående, noget der ikke vil eller kan accepteres.

Men når det så foregår og man retter henvendelse for at stoppe mobningen, så går der pludselig lang tid, før man svarer forældrene og tiden trækkes ud helt op til fire-fem måneder, hvor der bare sker ingenting. Som i ingenting! Alt imens ens barn får det værre og værre – bliver drevet helt ud til kanten om at det nok vil være bedst, hvis man ikke var til mere.

Når der så endelig sker noget – efter fire-fem måneder – får man af vide, at ens barn må tage sig sammnen og komme tilbage i skolen, tilbage til mobberierne, tilbage til usikkerheden, mindre selvværd, dårlig psyke. Tilbage til at lukke sig inde hjemme, skændes med familien og følelsen af at ingen kan lide en mere.

Derudover får man at vide, at så længe en lærer ikke har set mobningen, er det ikke foregået.

Vi har også prøvet at flytte vores barn til anden skole i kommunen – under samtalen her fik vi at vide, at ingen i denne klasse bliver mobbet, alle tager sig af hinanden, ingen bliver holdt udenfor, og skulle der opstå en situation, vil man tage det op i klassen promte.

Men heller ikke her holder det stik med virkeligheden, også her kommer der ingen handleplan eller handling.

Når nu skolen ikke vil hjælpe og ikke handler, hvilket egentlig er mobning af høj karakter og psykisk krænkelse af familien, vil vi hermed bønfalde alle jer kære forældre derude; vær rare og tag en snak med jeres børn omkring mobning. Hvordan ville I have det, hvis det var jer og jeres barn?

Hvorfor mobber jeg andre? Ønsker jeg at andre skal have det meget dårligt når jeg mobber? Ønsker jeg at nogen vil tage sit liv, fordi jeg mobber? Ønsker jeg selv at blive mobbet?


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *