VM-guld til Ballerupskytte
Kenneth-Nielsen-VM-guld-copy.jpg
Kenneth Nielsen med guldet om halsen efter en fantastisk flot indsats ved VM.
skydning Kenneth Nielsen fra Ballerup Skytteforening var en klasse bedre end alle konkurrenterne ved VM for seniorer.

I sidste uge afvikledes de første verdensmesterskaber for skytter, der er blevet seniorer – altså fra 45 år og opefter – i den tyske by Suhl. Konkurrencen har fået det mundrette navn ’1st ISSF World Masters Championship’.

Fra Danmark deltog en større delegation og blandt dem den 51-årige Kenneth Nielsen fra Ballerup Skytteforening.

Kenneth har i mange år har været blandt de absolut bedste i Danmark på disciplinen 50 m riffel 60 skud liggende og har også gennem hele sin karriere deltaget ved mange World Cups, EM’er og VM’er. I 2011 sikrede han således Danmark en kvotaplads til OL i London, som så desværre blev givet til en anden skytte.

I en liga for sig

Ved World Masters deltager mange af de tidligere topskytter og Kenneth, der skyder i klassen Senior 1 (45 – 55 år) skulle blandt andet konkurrere mod OL-vinderen fra Atlanta i 1996 Christian Klees fra Tyskland, samt tidligere topskytter fra Rusland, Indien og de øvrige nordiske lande.

Nu blev konkurrencen ikke så stor, for Kenneth viste sig allerede fra starten at være en klasse bedre end resten af feltet, da han med topresultatet på 627,9 point var hele 5,4 point foran en tysker på andenpladsen, der var 0,1 point bedre end Christian Klees på tredjepladsen.

Kenneths resultat blev da også af de tyske værter beskrevet som, et resultat i en liga for sig. Med det niveau han fortsat holder venter der helt sikkert flere medaljer om hjørnet. Næste opgave for Kenneth er allerede i denne uge, hvor han er en af de bærende kræfter på det danske hold på 60 skud liggende til EM i Bologna.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *