Ballerup BK i kæmpesejr
Ballerup_Bladet_17-09-19-copy.jpg
Mikkel Andersen bringer Ballerup foran 3-1.
fodbold Søndag formiddag krydsede Ballerup BK klinger med Avedøre i fjerde runde af Serie 2. En kamp, som nok vil stå tydeligt i mange af de fremmødtes hukommelse i et godt stykke tid fremover.

Udeholdet stillede til start med fem mand, som har fået spilletid på klubbens lidt hårdt prøvede DS-hold i denne sæson. Alligevel var der kun spillet to minutter, inden Ballerup var foran med 2-0 efter scoringer af Mikkel Andersen og Mark Petersen.

Efter cirka et kvarter, hvor Ballerup havde haft rig mulighed for at bringe sig yderligere i front, overtog det dygtige mandskab fra Avedøre stille og roligt kampen. Lidt i stil med det kampforløb, som var tilfældet i sidste uge mod Taastrup. Det var dog først i de døende sekunder af første halvleg, at Avedøre endelig fik fuldt udbytte af deres overtag med en reducering til 2-1.

Det første kvarter af anden halvleg forløb roligt, men så fik Mikkel Andersen bragt Ballerup foran 3-1, og så virkede det til, at der ville falde lidt ro på sagerne.

Men i stedet eksploderede det hele. Først med en reducering og udligning fra udeholdets side, inden Ballerup laver seks, ja seks mål i de sidste tyve minutter. Et hattrick af Mathias Kjærulf samt scoringer af Mikkel Andersen, Kevin Fejer og Mickel Stumpe sørger for de vanvittige slutcifre 9-3.

Næste uge gælder det et topbrag på Ølstykke Stadion, hvor Ballerup, som nu er nummer to, skal møde Ølstykke, som indtager rækkens førsteplads.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *