Større end musik
Palle-Mikkelborg.jpg
Musikeren Palle Mikkelborg er en af de helt store i dansk musikliv. Nu kommer han til Baltoppen LIVE. Foto: privatfoto
Koncert Baltoppen LIVE byder lørdag den 14. september klokken 20 på et besøg af intet mindre end improvisationens mestre.

Palle Mikkelborg og Carsten Dahl er begge to giganter i det danske musikmiljø og repræsenterer i deres samarbejde en nærmest esoterisk og åndelig søgen efter noget der kunne kaldes ”ikke-musik” – altså lyden af det der er større end musik. Igennem deres forholden sig til stilhed og interaktion i deres fælles søgen efter et sted, hvor det primære er at akkompagnere universets klangbund eller evighedens rum.

Palle Mikkelborg er en af Danmarks mest nytænkende og originale jazzmusikere nogensinde. Betegnelsen ”jazzmusiker” dækker egentlig ikke, eftersom Mikkelborg i lige høj grad trækker på arven fra Miles Davis, George Russell og Gil Evans som på arven fra partiturkomponisterne Ravel, Messiaen og Charles Ives eller for den sags skyld mystikere som Buddha, Krishnamurti og William Blake.

Mikkelborg har siden slutningen af 1960’erne udfordret de musikalske konventioner med sit personlige trompetspil, sine ambitiøse orkestre og sine kompositoriske crossover-projekter.

Carsten Dahl begyndte at spille på trommer som niårig. Som 21-årig droppede han trommerne til fordel for klaveret.

Carsten Dahls karriere har i de senere år været delt mellem soloklaveret, trioer og Carsten Dahl Experience. Her har han præsenteret det, der har gjort ham til noget helt specielt på den danske musikscene. Med en hud- og kompromisløs tilgang til jazzen har han skabt musik, der overskrider grænser og afsøger nye territorier. Desuden er Carsten Dahl en anerkendt billedkunstner.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *