Ballerup var ingen undtagelse. Baltoppen LIVE og Ballerup Centret havde med hjælp fra Nordea Fonden og Dansehallerne sørger for dans i lange baner.
Dansens Dag i Ballerup blev indledt med en flot opvisning fra Smørum Rulleskøjte Klub på Kirketorvet. Her viste de dygtige piger, hvordan den skøjte skal rulles!
Efterfølgende kunne de handlende i Centrumgaden blive underholdt af en såkaldt ’dance mob’ fra Dancing Team, og i Ballerup Centret var der eftermiddagen og aftenen igennem et hav af dansere på scenen – blandt andre Ballerup Folkedansere, Bech Ballet Akademi, Musikskolens dansehold og Wildhorse Linedancers.