BSF’s kvinder slog Kolding
Fodbold Lørdagens kamp imod KoldingQ bød på den første sejr i slutspillet for BSFs kvinder.

Det blev til en fortjent 2-1 sejr, hvor begge BSF’s mål blev scoret i første halvleg af Simone Johansen og Mie Jans.

Det første mål blev scoret, som var opspillet taget ud af en træningsøvelse. Efter god tålmodighed og hurtigt spil i bagkæden og tre afleveringer frem i banen endte bolden hos Joe, som med et godt løb i ryggen på KoldingQ’s midtstoppere blev fri og sendte bolden sikkert i mål efter blot syv minutter.

Resten af halvlegen bød på meget spil på banens midte. Det andet mål kom på et frispark lige udenfor feltet. Mie så, at KoldingQ’s målmand åbnede et hul i fjerneste hjørne, og placerede bolden udenfor målmandens rækkevidde.

Anden halvleg kom KoldingQ bedst ud til. De lagde et godt tryk på næsten hele halvlegen, men dog uden at blive alvorligt farlige.

“Vi er har siden januar arbejdet på at skabe “en base”, der hedder at gode præstationer kommer ud fra hårdt arbejde. Og jeg synes virkelig at spillerne har fået tilegnet sig, at de arbejdet stenhårdt i alle minutter af kampene. Spillet har været i fremgang og vi bliver mere og mere afklaret med hvad vi gerne vil, når vi er i boldbesiddelse,” siger træner  Jesper Stougaard.

Næste weekend skal kvinderne møde OB, som de har en revanche tilgode imod.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *