Møllemosen er en del af et forsøg
Debat I læserbrev den 26. august skriver Lone Madsen (D) at plejen i Møllemosen er en skjult spareøvelse, og at hø bør anvendes som foder på Grantoftegaard.

For at tage det sidste først; så anvendes al afklippet græs fra vores naturområder som foder på Grantoftegaard, dog undtaget græs med hundeefterladenskaber, som bliver komposteret og kørt ud som gødning på kommunens marker.

Der kan forekomme græs efter klipning af trampe-stier der ikke kan opsamles hensigtsmæssigt, som derfor får lov at ligge tilbage. Det er måske det du har set?

Og ja, der er et stort areal i Møllemosen, der ikke er klippet i år (endnu). Center for By, Erhverv og Miljøs naturmedarbejdere bruger Møllemosen som forsøg de kommende år. Den måde vi normalt drifter vores naturområder på, har ikke været optimal – hverken for naturkvaliteten eller økonomien. Derfor forsøger man sig med en differentieret klipning, hvor man prøver at tage så mange hensyn som muligt til flora og fauna – og borgerne der benytter områderne.

Ballerup Kommunes naturmedarbejdere har registreret floraen på 20 forskellige punkter i mosen, og er spændt på at se, om der kommer en positiv ændring af floraen, ligesom fuglelivet bliver fulgt.

Lige nu og her sparer kommunen ikke noget, da der er nogle ekstraomkostninger ved forsøget. Men at vi fremadrettet vil kunne øge biodiversiteten og spare lidt på driften kan man vel kun syntes om.

Hele arealet vil, til efteråret, blive klippet, og græsset kørt væk til foder eller kompost.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *