Boliger på vej til Atlas-grunden
Byggeri Det ser ud til, at en række boliger er på vej til at blive bygget på den såkaldte »Atlas-grund« på Baltorpvej/Baltorpbakken.

Egentlig var det meningen, at der skulle opføres kontorbyggeri, men der har ikke været nogen efterspørgsel efter det, og derfor vil ejeren nu bygge boliger i stedet.

Kommunalbestyrelsen godkendte mandag aften planerne, og selvom boliger kræver højere støjkrav, så kan det lade sig gøre, fordi man fremover også vil stille højere støjkrav til virksomheder i området. Derfor omfatter den nye lokalplan også de virksomheder, der ligger mod øst, nord og vest.

Den nye lokalplan åbner for blandet bebyggelse med parcelhuse og rækkehuse på grunden og indeholder også en række bestemmelser med hensyn til bygningshøjder, placering, parkeringsforhold og en række miljøtiltag.

Dertil kommer altså kravene om støjafskærmning, så lovens krav om støjgrænser i boliger kan overholdes.

Under alle omstændigheder mener Ballerup Kommune, at der ikke skal foretages en decideret miljøscreening, da boliger ikke vil forurene så meget som det ellers planlagte erhvervsbyggeri.

Planen om boligbyggeri på »Atlas-grunden« skal nu i høring frem til 24. juni og der afholdes desuden borgermøde om planerne tirsdag den 27. maj klokken 19.30 på Ballerup Rådhus.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *