Lidl-planen sendes i høring
Lidl-11.jpg
Tankstationen der kan ende med med at blive et supermarked. Planerne om Lidl i Måløv er nu sendt i høring frem til den 24. juni. Foto: Flemming Schiller
Indkøb Som ventet blev planerne om at opføre en ny Lidl-butik i Måløv sendt i høring af kommunalbestyrelsen.

Selvom der har været mange sure miner og skeptiske kommentarer til planerne om at rive tankstationen ned og bygge en Lidl i Måløv, så sendte et flertal af politikerne i kommunalbestyrelsen planerne i høring.

Det betyder at borgerne frem til den 24. juni kan komme med indsigelser og forslag mod planerne.

Hvis forslaget bliver vedtaget, skal der bygges en 1000 kvadratmeter butik på den grund, der nu huser en benzintank. Dertil skal der bygges parkeringsareal, der inddrager en nabogrund.

Men selvom flertallet i kommunalbestyrelsen sendte forslaget i høring og er ganske positivt indstillet overfor planerne, så er det ikke en ide, der huer beboerne i området voldsomt. Flere beboere har udtrykt skepsis eller decideret modstand mod planerne og det vil nu vise sig, om den modstand kommer til udtryk i indsigelserne.

Flere indsigelser

Der er indtil videre lagt tre indsigelser ind på Ballerup Kommunes hjemmeside, og alle opfordrer til at droppe planerne eller at benytte sig af den ide, som formanden for nabo-grundejerforeningen kom med. Nemlig at placere butikken på den anden side af Frederikssundsvej, hvor der i forvejen er udlagt arealer til erhverv, plads til parkering og bedre trafikforhold.

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stemte imod forslaget, fordi de ikke mener, at en Lidl i Måløv vil bringe noget nyt og at den vil afstedkomme for mange trafikale gener.

Omvendt mener Socialdemokraterne, at der er god mening i at få udvidet indkøbsmulighederne og at man kan etablere butikken med gode muligheder for at trafikken kan fungere.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *