Ishockeydag for børn
Ishockey3-copy.jpg
Alle kan være med, når Herlev Ishockey Klub slår dørene op til Ishockeyens Dagn den 8. september. Foto: Wiinblad foto
Herlev Ishockey Klub holder åbent hus i skøjtehallen den 8. september, hvor de fejrer Ishockeyens Dag

Hvis man har børn i alderen 3-10 år og gerne vil give dem en sjov oplevelse på is, så kan man godt sætte kryds i kalenderen den 8. september fra klokken 9 til 12.

Her holder Herlev Ishockey Klub, i samarbejde med Dansk Ishockey Union, nemlig Ishockeyens Dag, hvor klubben slår dørene op til skøjtehallen på Tvedvangen 204.

Alle børn, der har lyst til at prøve at spille ishockey og møde nogle af de professionelle ishockeyspillere, er velkomne – det er ganske gratis at være med. Herlev Ishockey Klub stiller ishockey-udstyr til rådighed.

Efter en tur på isen vil der være kaffe og kage i klubrummet, hvor man kan høre mere om sporten.

Klubben opfordrer folk til at komme i god tid, da erfaringen viser, at der kommer rigtigt mange.

Se mere på www.hlik.dk


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *