Mette Frederiksens 1. maj tale
mette1.jpg
Mette Frederiksen på talerstolen ved socialdemokraternes 1. maj arrangement på Tapeten i Ballerup. Foto: Brian Lindberg
Tale Det talte ord gælder

Tusind tak for, at jeg må komme og være med til at fejre arbejderbevægelsens internationale
kampdag.

Det er vores kollektive festdag. Vi fejrer solidariteten og fællesskabet. Vi fejrer resultaterne af
generationers indsats og kamp. Og vi opstiller nye mål for, hvordan vores velfærdssamfund kan blive endnu stærkere og mulighederne flere.

I går fremlagde vi regeringens forslag til en ny beskæftigelsespolitik.

For os som SR-regering er det afgørende, at økonomisk ansvarlighed og social retfærdighed går hånd i hånd. Det er afgørende, at arbejdsmarkedet forener fleksibilitet med både muligheder og
tryghed.

Det mål lever det nuværende beskæftigelsessystem ikke op til. Ved regeringsskiftet overtog vi et beskæftigelsessystem, der var indrettet efter ideologien og tænkningen i 00’ernes borgerlige
regeringsprojekt.

Konsekvenserne af VKOs ideologiske projekt har skabt problemer for tusindvis af mennesker.

• Alt for standardiseret indsats. Alle arbejdsløse får samme, standardiserede indsats. Det står i
skærende kontrast til, at der er godt 330.000 danskere med forskellige behov og forskellige
ressourcer, der i løbet af et år går igennem dagpengesystemet.

• Meningsløs aktivering. På deres vej igennem systemet oplever de arbejdsløse for ofte en mangel på tillid og respekt. Når vi i dag bruger over halvdelen af midlerne til indsatsen for
dagpengemodtagere på aktiveringskurser – så er det jo netop udtryk for en manglende tillid til og respekt for den enkelte arbejdsløse.

• Intet fokus på varig beskæftigelse. Fokus i indsatsen er i alt for ringe grad på at ruste de
arbejdsløse til varig beskæftigelse. I det nuværende beskæftigelsessystem var det i 2011 kun godt en ud af ti arbejdsløse, der fik tilbudt uddannelse i løbet af deres ledighedsperiode.

• Alt for mange regler. Sidst, men ikke mindst, er vores dygtige medarbejdere i både jobcentre og a-kasser blevet begravet i regler. VKO lagde indsatsen ud til kommunerene – men fastholdt en meget stram og detaljeret styring fra Christiansborg. Det begrænser mulighederne for, at jobcentre og a-kasser kan give den arbejdsløse en individuel og målrettet indsats.

Som socialdemokratisk ledet regering tænker vi arbejdsløshed, arbejdsløse og arbejdsmarkedspolitik helt modsat af Fogh, Løkke og Claus Hjort.

Vi tror grundlæggende på, at arbejdsløse gerne vil i arbejde. Vi vil ikke spare en masse penge på indsatsen overfor de arbejdsløse. Og vores ønske er at investere i mennesker.

Vores udspil fra i går er det seneste vidnesbyrd om, at der stadig er meget store forskelle i dansk politik.

Der er brug for, at vi får en ny beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i, at arbejdsløse selvsagt mest af alt ønsker sig et arbejde.

Der er brug for, at beskæftigelsessystemet fremover møder den arbejdsløse med tillid. Vi har derfor ikke længere behov for tidligere tiders overdrevne kontrol og meningsløs aktivering.

Og der er brug for, at en ny beskæftigelsesindsats bygges op omkring rettigheder og pligter. Det handler om balancen i retten til at modtage dagpenge, opleve en meningsfuld indsats og til at blive behandlet ordentligt – samt pligten til at stå til rådighed for arbejde og søge bredt fra første dag. Målet er varig beskæftigelse.

Den nuværende beskæftigelsesindsats har overskredet sidste holdbarhedsdato. Vi vil genopfinde arbejdsmarkedspolitikken. Den enkelte arbejdsløse vil efter reformen opleve en helt ny beskæftigelsesindsats. Det er et klart nybrud, at vi giver vores arbejdsløse bedre muligheder for, at bruge deres ledighedsperiode til at dygtiggøre sig efter behov.

Regeringens udspil vil betyde at:

– Vi skifter meningsløse aktiveringskurser ud med nye uddannelsesmuligheder

– Vi skifter en standardiseret salami-indsats ud med en ny individuel indsats

– Vi skifter fokus til arbejdsformidling og fokus på virksomhedernes konkrete behov for arbejdskraft

– Vi skifter styring ud med mere frihed til medarbejderne i jobcentre og a-kasser

– Vi skifter dobbeltarbejde ud med en ny og bedre arbejdsdeling mellem a-kasser og jobcentre til gavn for den enkelte arbejdsløse

Lad mig blive konkret på regeringens kompetencesatsning:

1. Ny model for uddannelse og opkvalificering i ledighedsperioden

I dag er næsten hver tredje arbejdsløs ufaglært. Samtidig er der en stor gruppe arbejdsløse, hvis uddannelsesmæssige forudsætninger er blevet overhalet af virkeligheden.

Når vi skal sikre flere i varig beskæftigelse, så skal de ledige, der har færrest kvalifikationer, have meget bedre mulighed for at dygtiggøre sig.

Derfor foreslår regeringen et opgør med den massive brug af aktiveringskurser, så der frigøres midler til reel uddannelse og opkvalificering. Samtidig vil vi omprioritere de midler, der i dag bruges på uddannelse, så der fremover bliver brugt flere uddannelsesmidler på arbejdsløse med færrest kompetencer.

2. Ny model for 6 ugers selvvalgt uddannelse

Regeringen vil erstatte de seks ugers selvvalgt uddannelse med seks ugers jobrettet uddannelse. Ordningen er målrettet ufaglærte og faglærte arbejdsløse samt arbejdsløse med en kort videregående uddannelse.

De får fra første ledighedsdag ret til seks ugers jobrettet uddannelse.

3. Styrkelse og målretning af voksenlærlingeordningen

Vi ved at 7 ud af 10, der kommer fra ledighed og bruger voksenlærlingeordningen til at få en faglært uddannelse, er i job et år efter, at de er blevet færdige.

Derfor vil vi styrke voksenlærlingeordningen med særlig fokus på de arbejdsløse og de ufaglærte, der er i beskæftigelse.

4. Regional uddannelsespulje på 100 mio. kr. årligt

Vi foreslår, at der oprettes en ny regionalt baseret uddannelsespulje med 100 mio. kr. årligt. Puljen er målrettet korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb – særligt inden for fagområder, hvor arbejdsmarkedets parter forventer, at der bliver skabt nye job inden for det næste halve år.

Tænk bare når togfonden skal rulles ud og nye super-sygehuse bygges. Så skal vi da sikre, at vi har kvalificeret dansk arbejdskraft.

5. Pulje til uddannelsesløft til 2.250 arbejdsløse årligt

Ufaglærte ledige og ledige med en forældet uddannelse får mulighed for et reelt uddannelsesløft. Ydelsen under uddannelsesløftet er 80 procent af dagpengesatsen. Den enkelte får samtidig mulighed for at ”låne” et beløb svarende til forskellen op til de fulde dagpenge.

Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser på dagpenge og realkompetencevurdering.

Der er alt for mange, der mangler helt basale, faglige færdigheder. Det er en demokratisk udfordring og et kæmpe problem for deres muligheder for at få et arbejde. Alle med behov skal fremover have ret til relevant undervisning i form af læse- skrive- og regnekurser samt ordblindeundervisning.

Ligeledes skal de ufaglærte, der har erfaring fra arbejdsmarkedet, have ret til at få en realkompetencevurdering. De skal have vurderet deres uformelle kvalifikationer og have papir på, hvad de kan.

Samlet set er der tale om et helt grundlæggende skifte i de muligheder, vi giver vores arbejdsløse for at bruge deres ledighedsperiode til at dygtiggøre sig.

Vi prioriterer samlet set godt 500 mio. kr. årligt ekstra til en ny model for uddannelse og opkvalificering i ledighedsperioden.

Det er godt for den enkelte, det er godt for vores virksomheder, og det er godt for Danmark.

Flere frihedsgrader – færre regler

Samtidig skal de medarbejdere, der sidder med beskæftigelsesindsatsen, have meget bedre plads til deres faglighed og en individuel indsats. Et klart mål med beskæftigelsesreformen er derfor at reducere de mange krav og bindinger på selve indsatsen. Vi vil løsne tøjlerne og mindske den statslige styring af, hvordan kommunerne varetager beskæftigelsesindsatsen.

Ny arbejdsdeling mellem jobcenter og a-kasse

Reformen indebærer også en ny arbejdsdeling mellem jobcentre og a-kasser. Jobcentre og a-kasser besidder hver deres kompetencer. De kompetencer skal bruges bedre. A-kasser har et godt branchekendskab og en tæt kontakt med virksomheder inden for deres fagområde, og det giver gode muligheder for målrettet jobformidling. Det kender vi fra eksempelvis Dansk Metal, 3F mv.

For mig handler beskæftigelsesreformen først og sidst om den enkelte arbejdsløse. Om den ufaglærte, den skolelærer, den biolog eller den maler, der står uden arbejde. Om den smed eller slagteriarbejder, der har måttet se sin arbejdsplads flytte til udlandet. Om de unge, der kæmper en svær kamp for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Og om de langtidsledige, der måned for måned bliver mere permanent efterladt uden for arbejdsmarkedet

Det handler om alle de helt almindelige mennesker, for hvem et arbejde ikke bare er et forsørgelsesgrundlag, men en adgang til et arbejdsfællesskab.

Igen, der er forskelle i politik.

– Vi skifter meningsløse aktiveringskurser ud med nye uddannelsesmuligheder

– Vi skaber en bedre balance mellem rettigheder og pligter

– Vi sikrer flere ufaglærte et stærkere fundament at stå på.

Og så lige et par ord om det med uddannelse. Allerede i går hørte vi en masse mennesker være imod vores kompetencesatsning. Det kan ikke betale sig sagde nogle. De ledige er ikke motiverede sagde andre. Og arbejdsgiverne sagde; der er ingen evidens for, at det virker.

Sagt helt stille og roligt. Det er da egentlig utroligt, at så mange – der allesammen mig bekendt selv har lange uddannelser – har så travlt med at tale imod, at vi giver vores ufaglærte og faglærte muligheden for at styrke deres færdigheder og få uddannelse.

Regeringen har sat en ny kurs for Danmark. En kurs, jeg er stolt af. En kurs, der skaber resultater. Det handler helt grundlæggende om, at vi vil investere i mennesker. Mennesker skal før systemer.

Vi har lavet reformer af folkeskolen, af erhvervsskolerne, af kontanthjælpssystemet og nu et udspil til en beskæftigelsesreform – der alle betyder, at flere får mulighed for at få papir på deres kompetencer. Det gør vi fordi vi ved, at uddannelse, kompetenceudvikling og flere færdigheder er vejen til mere lige livsmuligheder med frihed og mulighed for at udfolde sit potentiale bedst muligt. Det er adgang til arbejdsmarkedet og et pas til medborgerskab.

Og så til sidst et kort reklameindslag.

For vores fællesskab og for en fællesskabspris.

Jeg er super glad for at være med i en gruppe af fagforeninger og virksomheder, som har besluttet, at vi vil sætte spot på fællesskabet – vi har lavet en fællesskabspris.

Vi synes, det er på tide at markere og sætte spot på de mennesker, hvis indsats hver dag er med til at gøre vores fællesskab til mere end ord og en smuk tanke.

Hvad er den hemmelige ingrediens, der gør Danmark til et særligt godt land, vi fra højre til venstre er stolte af? Til et unikt samfund, der på trods af vores begrænsede areal og befolkning rager op i verden? Til et af de utvivlsomt stærkeste og rigeste samfund i verden, hvor trygheden er stor og hvor stadigt flere har mulighed for at forfølge deres drømme?

Vores bud er, at det er fællesskabet.

Det, der er det særlige ved Danmark, er det, vi er fælles om. Vores sociale sikkerhedsnet, vores gode arbejdspladser, vores frie og lige adgang til uddannelse og sundhed – vores helt grundlæggende tillid til og betænksomhed overfor hinanden.

Men fællesskabet er langt mere end de formaliserede institutioner.

Danmark er fyldt af mennesker, der hver dag i deres arbejde og med deres frivillige engagement gør fællesskabet til konkret virkelighed. Mennesker, der præsterer udover det man kan forvente og bidrager med en indsats, der skaber værdi for andre end dem selv.

For det danske fællesskab står oven på skuldrene af mennesker. Mennesker, som hver dag ikke alene passer deres arbejde, men som samtidig yder en ekstraordinær indsats for os alle sammen.

Jeg kan ikke nævne dem alle sammen. Men vi kender dem alle. Pædagogen man som forælder ved er særlig god til at give børnene opmærksomhed og omsorg. Og det er her, man finder tillidsmanden på produktionsvirksomheden, der får overbevist ledelsen om, at jobrotation både kan sikre flere kompetencer og undgå at det bliver nødvendigt med afskedigelser – eller fodboldtræneren, der i egen bil henter de knægte, hvis forældre ikke har overskud til at køre dem ud til en kamp om lørdagen.

Prøv at forestille jer et Danmark med et mindre stærkt fællesskab. Forestil jer, at når I vågner i morgen, så har vi alle sammen mindre tillid til hinanden end vi har i dag. Forestil jer, at jeres tillid til pædagogen i daginstitutionen, buschaufføren eller til de mennesker I står ved siden af i køen i Netto, den var væk. Så ville vi have et samfund med en markant mindre sammenhængskraft og større utryghed. Det vil ikke alene være et samfund med dårligere livskvalitet for os alle sammen, men vil også føre til et fattigere samfund i kroner og øre.

Men fællesskabet skal ikke tages for givet. Det er udfordret i en tid med økonomisk krise, hvor vi naturligvis er optaget af at få pengene til at stemme. Vi bliver hver især og som fællesskab sat på prøve. Arbejdsløshed, utryghed og svære prioriteringer er krisens konsekvenser. Vi opstiller 2020-målsætninger og finder den store regnemaskine frem. Og tag ikke fejl – det skal vi blive ved med.

Men kriser har også den konsekvens, at dagligdagens problemer bliver sat i perspektiv. Vi tvinges til at reflektere over, om vi har indrettet os på den rigtige måde. Og her må ikke glemme værdien af vores fællesskab. I en verden med fri konkurrence er vores måske største og vigtigste udfordring, at bevare og styrke vores fællesskab og tillid til hinanden.

Fællesskabet kan kun være stærkt, når vi alle sammen bidrager til det. Danmarks enestående velstand og velfærd havde ikke mulig uden fællesskabets brede skuldre. Det må vi ikke glemme, og det skal vi fortsætte kampen for.

Tak for ordet – god 1. maj

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *