IT for viderekomne
Debat Det er ikke nemt at være med på IT-bølgen.

»Hjælpemidler, det søger du på nettet. Bare gå ind på www.balkom.dk og hent et ansøgningsskema der. Det kan du sende elektronisk. Det er det bedste,« sagde stemmen i telefonen, da det omsider lykkedes mig til at tale med et levende menneske i Ballerup kommune.

Jeg havde flere spørgsmål og nogle bemærkninger, men dem skulle jeg indføje i ansøgningsskemaet. Og væk var den menneskelige kontakt.

’Nå. Jeg arbejder til dagligt ved en en PC. Så hvor svært kan det være. Det klarer jeg smult’, tænkte jeg. Men 45 min. senere, sad jeg med røde øjne og stirrede ind i skærmen, for at finde det ansøgningsskema.

Næste dag starter jeg forfra. Det kræver tålmodighed og humor at gennemskue at ansøgning både til en fodskinne og til fjernelse af et dørtrin skal findes under fanen ’kropsbårne hjælpemidler’.

Og selv, da jeg fandt skemaet, var det SLET IKKE nemt at udfylde. Når mine personlige data var indført, kørte skemaet i ring, igen og igen, dukkede det op på skærmen, og hver gang forsvandt de allerede indtastede informationer, så jeg måtte starte forfra.

Det tog langt tid og al min computerbehændighed, at udfylde skemaet, især at forstå, hvorfor, jeg ikke kunne komme videre i processen.

Til sidst bliver man anmodet om at vedhæfte en fil med oplysninger om det hjælpemiddel, man søger om. Dette er en øvelse for viderekomne i PC verden. Men efter nogle times anstrengelser, kunne jeg trykke på knappen ’send’.

Svaret fra kommunens hjælpemiddelcentral kom allerede næste dag: telefonisk til min mand, selv om jeg i skemaet havde opgivet min e-mail adresse og et mobilnummer.

Kommunens sikkert stressede, men søde medarbejder havde en masse at sige som begrundelse for afslag på min ansøgning. Dem ville jeg gerne havde haft på skrift, frem for indirekte via min mand. Men måske er elektronisk kommunikation med borgerne også en stor udfordring for kommunens medarbejdere.

Måske skulle man teste kommunens hjemmesider, ansøgningsskemaer mv. på de potentielle brugere. Skemaerne er nok udviklet af yngre, raske og komputervante medarbejdere. Så for den del af befolkningen, virker det sikkert fint, men hvad med de ældre og deres familiemedlemmer?

Eller skulle kommunen tilbyde PC hjælp til de ældre? En medarbejder, der rykker ud med en bærbar PC, og en printer ligesom rengøringshjælp.

 


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *