Hvornår kommer der vand i bassinet?
debat Svømmerne i den lille svømmehal på Skovlunde Gl. Skole undrer sig over, at reparationsarbejdet tager så lang tid.

Hermed tillader undertegnede sig på egne vegne som mangeårigt, ældre medlem af en lille svømmeforening for ligeledes ældre medborgere, at rette henvendelse til den myndighed i Ballerup Kommune, der har ansvaret for driften af blandt andet den lille svømmehal i Skovlunde Gl. Skole, som foreningen benytter.

Grunden hertil er, at bassinet nu har været tømt for vand og ude af brug siden engang ultimo maj måned på grund af. udskiftning af et antal revnede og/eller løse fliser. Efter min mening kan et sådant reparationsarbejde vel allerhøjest vare et par uger, men nu er der altså gået cirka 2½ måned, og der er stadig ikke fyldt vand i bassinet.

Det undrer og foruroliger såvel mig som alle de øvrige ældre medborgere i den lille svømmeforening, der benytter omhandlede bassin, og som gennem mange år har fået indhold i tilværelsen og et bedre helbred ved at svømmetræne to-tre gange om ugen.

Nu nærmer vi os hastigt sædvanlig sæsonstart, hvilket i år er mandag den 12. august, og vi har mig bekendt fortsat ikke hørt noget fra kommunen – endsige set, at der er kommet vand i bassinet.

Det store spørgsmål er, om vi kan påregne at genoptage træningen ved sæsonstart som altid, eller skal vi igen væbne os med tålmodighed med overhængende risiko for frafald af nogle foreningens ældste medlemmer, som helt har opgivet håbet.

Hvad sker der – hvad kan vi regne med?


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *