»Ballerup-Skovlunde Fodbolds U9 Piger har været til fodboldstævne i Lyngby her i weekenden og vundet flotte medaljer. Men medaljer er faktisk ikke det vigtigste ved stævnet som afvikles efter principperne om ’Bedre Børnefodbold’,« fortæller John Walsh fra BSF.
»Bedre Børnefodbold« er fodbold på børnenes præmisser, hvor der ikke er så meget fokus på at vinde og tabe, men mere fokus på udvikling gennem sjov, glæde, få spillere på hvert hold, mange mål og udførelse af tekniske detaljer.
Som det fremgår af billedet virker konceptet godt i forhold til at have det sjovt. Piger skal allerede spille stævne igen i næste weekend i Borup.
»Er du pige og har du også lyst til at spille fodbold kunne BSF stadig godt bruge flere piger på de yngste hold,« siger John Walsh.
Klubben har også lige startet U7 Piger (2007-08) op.