Oversvømmelse på Skovvejens Skole Øst
vandskade-skole-ballerup-copy.jpg
Beredskab Øst rykkede ud til flere oversvømmelser efter søndagens skybrud - blandt andet i Egebjerg, hvor det gik ud over skolens kælder. Foto: Beredskab Øst
Et ødelagt nedløbsrør og en hulens masse regn resulterede i oversvømmelse i kælder og kryberum på skolen i Egebjerg.

Et kraftig regnvejr med lyn og lokale skybrud ramte søndag formiddag den nordøstlige del af Storkøbenhavn, og så fik Beredskab Øst ellers travlt, da uvejret aktiverede flere automatiske brandalarmer rundt omkring.

Det voldsomme regnvejr gav også problemer i trafikken, ligesom en række vandskader blev lokaliseret – blandt andet på Skovvejens Skole afdeling øst, hvor et ødelagt nedløbsrør var skyld i at både kælder og kryberum i løbet af kort tid blev forvandlet til soppebassin. Brandfolkene rykkede ud med vandstøvsugerne og fik pumpet vandet ud af kælderen igen i løbet af et par timer.

”Beredskab Øst yder som en del af aftalen med de fem kommuner blandt andet afhjælpning af akut opstået vandskader, for eksempel foresaget af skybrud og kraftig regn på kommunale institutioner og bygninger. Derfor blev vores følgeskade- og værdiredningskøretøjer aktiveret. De køretøjer er blandt andet udstyret med vandstøvsugere, dykpumper og afdækningsplast, som kan bistå med at sikre værdier og fjerne vandet, inden det får gjort for megen skade, og de traditionelle følgeskadefirmaer kan overtage med affugtning og øvrig skadeshåndtering,” forklarer Beredskab Øst i et facebookopslag om de mange udrykninger søndag. Se hele opslaget her: Beredskab Øst på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *