Robotten er i Skovlunde
Robot-1.jpg
Robotten skal styres og det kan man selv gøre i Skovlunde Kulturhus og senere i Måløv.
På onsdag kan man prøve at styre en robot i Skovlunde Kulturhus, hvor Makerspace er på besøg.

Skovlunde Kulturhus får besøg af det mobile Makerspace onsdag den 31. juli klokken 11-13. Her skal robotterne sættes i gang, og det er DIG, der skal styre dem.

Makerspacefolkene har nogle små robotmoduler med og hjælper deltagerne med at få computeren til at styre robotarmen.

Alle er velkomne til at komme forbi og se, om man kan få robotten til at ”danse”, kaste med bold eller klare en kuglebane.

Workshoppen er for alle fra 10 år og op. Det er helt gratis – man kan bare dukke op og lege med.

Det mobile Makerspace tager robotterne med til Kulturhus Måløv onsdag den 8. august klokken 11-13, så også her er der mulighed for at lære at styre en robot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *