Nyt liv til de gamle mure
Ruin-3.jpg
I mange år har det llle stykke mur stået hen i et ’hjørne’ af rådhuspladsen. Men nu er den gamle mur blevet pudset op og sat i stand. Foto: privatfoto
Historie På græsplænen ved Ballerup Rådhus ligger et lille stykke ruin, som i mange år bare har ligget upåagtet hen. Pludselig er muren blevet pudset op. Vi undrede os og spurgte hvorfor.

Når man kommer gående ved den ene side af parkeringspladsen ved Ballerup Rådhus ved Bjarnes Pølser og skaterbanen, kan man støde på en gammel ruin på græsplænen.

Det er et lille stykke mur, som i mange år har stået upåagtet hen som et fjernt minde fra fortiden. I mange år har det lille stykke mur stået med sine røde sten og set ganske forfalden ud.

Men op mod sommerferien har den gamle mur pludselig fået nyt liv. Den er blevet pudset op og står nu helt anderledes flot.

Spørgsmålet er, hvad der er sket og hvem har finpudset den gamle mur?

Vi rettede henvendelse til Ballerup Kommunes ejendomsafdeling, som efter lidt detektivarbejde fandt frem til forklaringen.

Fugleskydning

”Muren er et stykke af den gamle Ballerup og omegns Fugleskydnings Selskabs skydehus, der lå ved Hold-an Vej i mange år. Foreningen har snart 100 års jubilæum og standen var ikke god. Derfor ville man sætte ’mindesmærket’ i stand og gøre muren lidt rustik,” siger Mads Bo Bojesen, chef i Center for Ejendomme i Ballerup Kommune.

Nu har man så brugt i omegnen af 15.000 kroner på at pudse muren op og ifølge Mads Bo Bojesen er muren endnu ikke helt som den skal være, men han forsikrer, at den bliver gjort mere rustik og pænere efterhånden som arbejdet skrider frem.

Ifølge Ballerup Kommune var det formanden for Ballerup og Omegns Fulgeskydnings Selskab, der henvendte sig om sagen. Da muren samtidig var mør, og stenene var løse og lå spredt omkring muren og kunne indebære en risiko, hvis man bevægede sig på den, besluttede man sig for at sætte det lille restaureringsarbejde i gang, som man altså nu kan se, hvis man går en lille tur i ’forhaven’ ved Ballerup Rådhus.

Fugl af træ

Fugleskydning handler ikke om jagt på flyvende vildt, men om en gammel traditionspræget idræt, hvor man skyder på en udskåret fugl af piletræ, som er beslået med jernbeslag. Beslagene skal nedskydes i en bestemt rækkefølge og hver nedskydning udløser en gevinst til skytten. Den der skyder den sidste plade ned (brystpladen) bliver fuglekonge.

Traditionen stammer formentlig fra Frankrig fra 1200-tallet og bredte sig derefter til resten af Europa.

Den lokale forening blev stiftet 31. juli 1922 og har altså holdt til i den gamle krobygning. I dag afholdes skydningen i Ryttergården i Pederstrup.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *