Vi skal prioritere naturen
Debat Kære Mette Bramsbye, tak for, at du deler dine overvejelser.

Da vi lavede konstitueringen til kommunalbestyrelsen var det vigtigt for mig at få nedsat et naturkvalitetsudvalg. I budget 2019 var 200.000 kroner til naturkvalitetsudvalget og en driftsreduktion på 100.000 kroner til reduceret slåning af græsarealerne to meget vigtige punkter for mig.

Nu er det jo sjældent at forandringer bare lykkes i første hug og jeg er selvfølgelig interesseret i at få netop dine og efterhånden også mange andres respons,
så vi kan justere og forbedre.

Jeg vil fortsat arbejde for mere plads til naturen, græsser, blomster og de insekter, fugle og andre dyr, der lever af dem. Men vi skal selvfølgelig lære af de erfaringer vi får, og jeg vil da følge op på, om der er flere der tager til lægen med flåter. Det kan jo godt være stierne skal være bredere igennem det høje græs, og det kan også godt være, at vi skal justere, hvor der skal slås langs veje og cykelstier.

Jeg mener vi skal prioritere naturen og derfor vil jeg fortsat arbejde for mere plads til naturen og flere arealer med mere vild natur i Ballerup.

Rigtig god sommer.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

2 kommentarer om “Vi skal prioritere naturen”

  1. Sussie Wandel siger:

    Kære Stine
    Jeg tror man skal tage det helt roligt når det kommer til flåter, meget få flåter er inficeret med farlige sygdomme og fjerner man flåten indenfor 24 timer så undgår man smitte. Jeg kan ikke finde nogle oplysninger der underbygger Mettes påstande, tvært imod.
    Jeg kommer dagligt i naturen, både det meget høje græs og i skoven hvor flåten er mest bosiddende. Vi/jeg har kun 43år oplevet 3 flåter der har fundet vej til vores hund og en enkelt på vores datter, som for øvrigt fandt vej til hendes hoved ved et busstoppested.
    Langt hen ad vejen handler det om at kende sine forholdsregler og er man så angst for småkravl, så bør man holde sig fra naturen.

  2. Mette Bramsbye siger:

    Kære Sussie, man behøver bare at læse lidt nyheder engang imellem, eller google lidt, så vil du kunne læse at højt græs = flere angreb af flåter. Men er det ikke logisk nok? Når græsset er kort, træder du på det, og skulle der sidde en flåt, kan den jo ikke nå den bare hud, men hvorimod når du vader i høje græsstrå som når den bare hud, kan flåten snildt komme ombord 😉
    Jeg går ind for naturen, og synes det er skønt med alt det grønne, jeg kan bare ikke lide at gå i det høje græs, så jeg vælger stierne, men det er jo frit for hvor man vil gå.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *