Svar om fleksibel pleje
Debat Michael Krautwald-Rasmussen skrev i sidste uge et læserbrev under overskriften ’Fleksibel pleje’. Indledningsvis vil jeg gerne sige, at hvis mit svar lyder genkendeligt, så er det fordi, at der tidligere har været svaret på et lignende indlæg.

Klippekortsordningen på plejecentrene er pr. 1.januar 2019 ophørt som en national pulje og overgået til et såkaldt bloktilskud. Et bloktilskud er et økonomisk tilskud fra staten, og i Ballerup Kommune har vi politisk besluttet, at pengene fortsat er ude på plejecentrene.

Pengene fra klippekortsordningen er altså ikke sparet væk. De skal fremover bruges til aktiviteter og arrangementer for og med beboerne. Når beboerne har brug for at blive fulgt til undersøgelse og behandling, prøver vi altid at få det til at passe med, at en pårørende kan følge med. Det kan ofte lade sig gøre. Ved akut opstået behov følger plejepersonalet naturligvis altid med.

I forhold til forslaget om at etablere pårørenderåd på alle vores plejecentre vil jeg tage forslaget med i det videre arbejde med at realisere vores nye pårørendepolitik. Vi skal i det arbejde se på hvilke initiativer, der giver mest mening og værdi for de pårørende, og jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, om det er et pårørenderåd på hver plejecenter, som er den rette løsning.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *