Svar på læserbrev om vild natur
Debat Kære Leila Olsen. Tak for din respons på mit debatindlæg.

Jeg skriver i mit debatindlæg, at jeg er glad for at knap et par års politisk indsats virker. Vi får lidt mere vild natur – både ved at græsset får lov til at vokse og slås sjældnere og ved at de områder, vi har med skov, får lov til at udvikle sig vildt.

Jeg svarer på dine spørgsmål, herunder

1. Jeg ved ikke hvorfor det er relevant, men til din orientering bor jeg i hus, jeg dyrker både min have, har en nyttehave hvor jeg blandt andet har lavet insektbed og så har jeg en nyttehave til min søns klasse, hvor de har skolehave.

2. At højt græs skulle være årsag til mere affald er ikke korrekt, i hver tilfælde ikke alle steder. Jeg har været ude at samle affald på ni af de større arealer hvor græsset er slået og langs syv vejstrækninger hvor græsset er slået i kanten – der er ikke mere affald henkastet end der var sidste år.

3. At græs der får lov til at gro skulle give flere flåter er ikke korrekt, flåter lever på rådyr, de bruger dem som værter, der bærer flåterne rundt. Siden 80’erne er rådyrbestanden steget med flere 100 procent grundet vintergrønne marker og dermed er flåterne også mangedoblet. Hvis du vil reducere antallet af flåter er det rådyrerne, du skal reducere i antal.

4. Angående trafiksikkerhed skal græsset selvfølgelig slås, hvor der er en trafiksikkerhedsmæssig årsag til det. Hvis du støder på et område hvor udsynet er mangelfuldt kan du bruge borgerappen.

Jeg er i øvrigt rigtig glad for dit indlæg, og jeg håber, du syntes mine svar er fyldestgørende – det behøver jo ikke betyde, vi skal være enige. For mig vil det altid være vigtigt at arbejde for mere og bedre bynære natur og flere naturoplevelser. Jeg har en klar politisk målsætning om, at Ballerup skal løftes fra den nuværende plads som nummer 49 af landets kommuner, når det gælder naturkapital. Det mener jeg, vi både kan og skal gøre bedre, og her er det altså væsentligt at naturen får plads, sammenhæng og kontinuitet i tid og arealmæssig udbredelse.

1 kommentar om “Svar på læserbrev om vild natur”

  1. Torben Rehorst siger:

    Kommentar til svar om vild natur pkt. 3.

    Hvis man kender flåtens livscyklus så lægger hunnen ca. 2000 til 3000 æg på jorden. Disse klækkes til larver som ofte sætter sig på mus og da mus ynder at gemme sig i højt græs er der stor sandsynlighed for at laverne falder af her. Året efter er der nye voksne flåter. Nu er rådyr ikke det eneste værtsdyr, hunde, katte, hare, ræve og fugle kan også sprede flåter.
    Jeg har selv fået 2 flåter på mig i juni måned da jeg luede i vore villahave i Måløv. Flåter er alle vegne.
    Flåter foretrækker fugtige steder med græs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *