Glad for kortere skoledage
Debat Kortere skoledage, to voksne i klassen, pædagoger i skolen, længere åbningstid i klub og fritidsordning.

Da jeg sad og læste den politiske dagsorden til Børne og Skoleudvalgets møde, blev jeg enormt glad. Nu kan det lykkes alle børn i Ballerup kan få kortere skoledage. Alle skoler har nemlig søgt om at afkorte skoledagens længde og give børnene tilsvarende timer med to voksne. Timer hvor der bliver gode muligheder for holddeling, undervisningsdifferentiering og andre tiltag, der kan øge kvaliteten af undervisningen, hjælpe dem, der har behov og udfordre dem, der kan mere.

Afkortningen af skoledagen betyder meget for mig fordi mine børn har lagt barndom til det politiske eksperiment skolereformen er, hvor børn skal bruge flere af deres timer i skolen. Det er jeg modstander af, både som politiker i Enhedslisten og som mor.

Jeg mener, at børn skal have en skoledag, der giver dem mulighed for at lære en masse, men også efterlader børnene med energi og overskud til fritiden, overskud til at lege, deltage i foreningsliv og være sammen med vennerne i fritidsordningen.

Jeg gik blandt andet til valg i 2017 på at afkorte skoledagen, og det er helt utroligt skønt, at det nu er et samlet børne- og skoleudvalg, der skår bag denne beslutning


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *