Fleksibel pleje
Debat Min far er plejehjemsbeboer her i Ballerup Kommune, han er kørestolsbruger, hører rigtig dårligt og har svært ved at formulere sig. Ofte skal han på hospitalet og har et behov for at blive ledsaget, personalet har ikke tid så familien må træde til.

Klippekortsordningen, som kun seks kommuner i landet har fravalgt, heriblandt Ballerup Kommune, ville kunne have givet den fleksibilitet, der kunne have sparet os pårørende for mange tusind kroner i tabt arbejdsfortjeneste, kommunen dækker sig ind under, at man har givet et bloktilskud til plejehjemmene, men det er jo ikke helt det samme, ingen administration af ønsker og behov, de pårørende har ingen mulighed for at få dækket en ledsagerordning osv.

Spørgsmålet er ret enkelt: Hvorfor er Ballerup Kommune en af de seks kommuner i landet som har valgt klippekortordningen fra?

Jeg tror desværre, svaret er ganske enkelt, besparelser, man slipper for at administrere en populær ordning og dækker sig ind under at bloktilskudsordningen er lige så god, underligt er det, at man så har valgt klippekortsordning til for de hjemmeboende ældre.

Jeg er klar over, at det ikke altid er lige til at få de kommunale budgetter til at hænge sammen, men man kan komme lang ved at sige tingene lige ud og ikke holde pårørende og beboere hen med tom snak. Jeg har let ved at få indtrykket af, at Ballerup Kommune ikke vil de pårørende og deres engagement.

Jeg har tidligere gjort opmærksom på, at det kunne være en ide at etablerer pårørenderåd på alle plejehjem – et råd hvor man som pårørende forpligtiger sig til at arbejde for en god kommunikation mellem administration, pårørende, beboer og personale, herved kunne mange problematikker blive synliggjort og søgt løst.

Fatalt er det, at en af de svageste grupper i dette land bliver overset, usynliggjort og umyndiggjort, i en grad de ikke har fortjent.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Fleksibel pleje”

  1. Daniel Thillerup siger:

    Jeg håber at tingene løses for jer Michael

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *