Svaneredning i Sømosen
Svaneredning1.jpg
En fiskekrog med tilhørende blink havde sat sig godt fast i huden på svanens hals.
Mange mennesker så en svane med en fiskekrog i halsen ved Sømosen i går. Den fik hjælp efter flere timers godt forarbejde af forbipasserende.

En stakkels svane var kommet galt afsted i går, hvor den blev set spankulerende rundt ved Sømosen med en stor fiskekrog med tilhørende blink siddende i halsen.

Der var mange forbipasserende, der havde bemærket svanen og forsøgt at hjælpe – blandt andre Diane Ellefsen, der kom cyklende forbi på vej hjem fra arbejde ved 16.30-tiden.

”Der stod en masse mannesker og nogle havde også allerede forsøgt at få fat på hjælp over telefonen,” fortæller Diane.

Der blev ringet flere gange til 1812, som er Dyrenes Vagtcentral. Men hjælpen lod vente på sig.

”Vi forsøgte hele tiden at holde svanen oppe på land og lokkede den med brød. En af de andre damer, som hjalp, var hjemme efter mere brød flere gange, fordi det tog så lang tid, før hjælpen kom frem,” fortæller Diane, der samme med flere andre blev omkring svanen i flere timer, før der endelig dukkede en ’dyreredder’ op.

Han fik med god hjælp fra de mange tilskuere fat i svanen og holdt den fast, så han kunne klippe fiskekrogen over med en bidetang, så den let kunne trækkes ud.

Heldigvis havde svanen det ganske fint og kunne hvæse lidt af ham som tak, da den igen blev sluppet fri.

”Det var en skøn oplevelse i disse tider at se folk stå sammen og ved fælles hjælp få reddet den her stakkels svane. Vi skal passe på naturen og dyrene, og det var der heldigvis mange der gjorde her,” fortæller Diane, der også lover at holde øje med svanerne fremover, når hun cykler forbi Sømosen til og fra arbejde.

Mange – blandt andre Diane Ellefsen her på billedet – hjalp til med at holde svanen på land, indtil en ’dyreredder’ fra Dyrenes Vagtcentral kom frem.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *